Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

lørdag den 24. november 2012

Ananasmarmelade med vanilje, ahornsukker og rom

Ananaser kan være tricky at købe. Ihvertfald for mig og der er ikke rigtig nogen af de populære husråd der virker for mig når jeg skal vælge en. Slet ikke den der med at hive i et blad! Fakta er altså at jeg oftest kommer hjem med en der ananas der slet ikke er klar til at blive spist. Så bliver den bare til marmelade :) Det er rigtig lækkert på brød, i desserter og til pandekager. 

Billedet er taget med Canon Eos M med standart objektiv. Igen en god oplevelse og jeg er efterhånden ved at have lært det ret godt at kende. Det hjælper selvfølgelig også at læse i manualen!  Selvom jeg som tidligere nævnt har haft lidt svært ved at vænne mig til "point and shoot" igen, er jeg faktisk ved at komme helt godt efter det. Jeg mangler mit portrætobjektiv, men det der følge med standart gør det faktisk rigtig godt!

Ananasmarmelade med vanilje, ahornsukker og rom ide og inspiration fundet her
1 stor ananas
1 vaniljestang
9 spsk ahornsukker - købt hos kasa-dk
1 spsk mørk rom
saften af 1/2 citron
1 tsk gelatinepulver

1. Skær top og bund af ananasen. Fjern de alle de små "blomster" der er i frugtkødet og skær kernen af ananasen ud ved at skære i en firkant omkring den. Skør frugtkødet i meget, meget små tern. max 1x1 cm.
2. Kom ananasternene, vaniljekornene samt den tomme vaniljestang, ahornsukker, rom og citronsaft i en gryde.
3. Bland det godt og lad det koge op. Skru ned på middel varme og lad marmeladen småsimre til ananasstykkerne er møre og bliver en smule transparente. jeg tror mit simrede i 30-35 min, med omrøring engang imellem. Smag marmeladen til med citron og ahornsukker.
4. Skub ananasen lidt til side i gryden, så du har en lille sø med ananassaft. Drys gelatinepulveret over og sørg for at røre det hele rigtig godt rundt.
5. Hæld marmeladen på helt rene glas og lad dem køle af og opbevar på køl. Jeg skyllede først mine glas i kogende vand og derefter i vodka.

Note: ananasen koger ikke ud som mange andre frugter og det er derfor vigtigt at stykkerne er ret små fra starten af. Ahornsukker smager skønt og giver en rigtig lækker krydret sødme sammen med vaniljen. Den mørke rom giver en rigtig god dybte til ananasen. Jeg brugte en sjat Morgan Jamaica Rum, men har du kun lys rom går det sikkert også.

Vi var et smut ude hos mine forældre på gården i går, hvor Pixi rigtig fik tumlet med Fiehunden. Vi endte faktisk også med at gå en god tur ud over markerne med hundene løse. Det var nogle meget trætte og sorte hunde vi havde med hjem igen! Pixi er også helt færdig idag og har taget ejerskab over vores ene sofa og begge tæpper.
Se bort fra de små sorte, fedtede poter og hendes hippielook ;) Hun trænger både et et grundigt bad og en klipning. Godt hun har sine egne lommepenge!

4 kommentarer:

SWEET PETROLEUM sagde ...

Mmh det lyder som en god kombi!
Især på en godt stykke brød med dejlig ost :)

Piskeriset sagde ...

Den ser rigtig indbydende ud! Tror faktisk ikke, jeg har smagt ananasmarmelade - spændende :-)

Frida sagde ...

Ej hvor spændende med ananasmarmelade og ahorn sukker! Får mig virkelig til at føle mig som en kedelig bager, haha :)
- Frida, http://bakedbyblondie.blogspot.dk

Linebinevaskemaskine sagde ...

Sweet Petroleum: Det er det helt bestemt ;) uh osten holder jeg mig fra :P

Piske: Det blev rigtig godt :) Og fantastisk måde at få en genstridig ananas af vejen.

Frida: Haha pjat :) det er bare med at opdage de sjove ting engang i mellem

Send en kommentar