Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

mandag den 11. juni 2012

Chokoladecupcakes med kaffe & chokoladefrosting med malt

chokoladecupcake, cupcake, kaffe cupcake, malt cupcake


Det er altid godt med en undskyldning for at bage et eller andet :) listen over ting jeg vil prøve at lave er lang, så da jeg det var med glæde at jeg bagte til Daniels "grundlæggende lederuddannelse" i sidste uge. Det er selvfølgelig også en god chance for at få afprøvet min cupcake carrier - Åh det kære udstyr ;) De resterende kager fragtede jeg ned i mon mormor og morfars kolonihave.
Jeg tror næsten at kagen bliver min "go to" chokoladecupcake, for den var rigtig lækker! Hoveddelen af opskriften har jeg lånt hos Heartshaped, men med ændringer.


Chokoladecupcakes med kaffe 24 stk
200 g. + 100 g mørk chokolade, hakket
250 g mel
2 1/2 tsk bagepulver
1,5 dl creme fraiche
0,6 dl mælk
1/2 tsk salt
6 spsk kakaopulver
2 tsk natron
3 dl varm, nybrygget kaffe
4 æg
180 g blødt smør
120 g sukker
90 g farin

1. Smelt forsigtigt 200 g chokolade i mikroovnen og lad afkøle til stuetemperatur
2. Bland mel med bagepulver og sæt til side.
3. Rør creme fraiche sammen med mælk, salt, kakao og natron.
4. Rør derefter den varme kaffe i lidt efter lidt til blandingen er klumpfri.
5. Pisk smør, sukker og farin cremet og pisk derefter æggene i et ad gangen til massen er ensartet.
6. Rør den smeltede chokolade i og derefter den hakkede.
7. Rør skiftevis kaffemassen og melblandingen i og rør til dejen er ensartet.
8. Fordel dejen i papirforme, sat i en muffinbradepande og bag i 18-20 min ved 175 grader.

Note: Luftig, svampet kage med en rigtig lækker dybte i smagen. De smager ikke voldsomt af kaffe synes jeg :) men har en rigtig god, mørk chokoladesmag med lidt kant fra kaffen

Chokoladefrosting med malt nok til 24 + en smule
200 g smør, stuetempereret
7,5 dl flormelis
kornene af 1 vaniljestang
1,5 dl Horlicks eller Ovaltine maltdrik (Jeg har købt horlicks i england, men jeg har før set det i asiatiske butikker)
170 g mørk chokolade
2 dl piskefløde
et nip salt
evt. 1/2 tsk knust, frysetørret kaffe, rørt i til sidst

1. Smelt chokoladen og afkøl til stuetemperatur
2. Pisk smør og flormelis let og cremet sammen med vaniljekorn.
3. Pisk maltdrikken i lidt efter lidt.
4. Pisk den smeltede chokolade i og derefter fløden til frostingen er luftig og ensartet. Pas på ikke at overpiske.
5. Dekorer kagerne strakt, da frostingen godt kan sætte sig lidt hårdt på køl. De pyntede kager bør også stuetempereres 30-45 min. før servering.

Note: Det er svært at beskrive smagen helt nøjagtigt, men lidt henad maltesere. Det er ihvertfald en rund og dejlig smag :) Den er super nem at have med at gøre.

Ikke mere kage i denne omgang, men til gengæld et spørgsmål til dem der har lidt viden de gerne vil dele :)
Hvad kan i anbefale af gryder til induktion? De skal helst kunne gå i opvaskemaskinen. Jeg har lidt luret på Eva Trio og selvfølgelig Scanpan!!

Af andre ting til induktion har jeg:
- 4,7 oval Le Creuset støbejernsgryde
28 cm CTX stegepande fra Scanpan
1,8 l CTX kasserolle fra scanpan
- Jamie Oliver wok

Jeg mangler gryder til kogning af pasta, ris, kartofler osv. :) Belægningsgryder skal helt klart være Scanpan. Hov og ja så mangler jeg jo også lige pludselig en pandekagepande igen ;)


10 kommentarer:

Pernille sagde ...

Mor og far har Eva Trio til deres induktion. Og de er fantastiske. De brænder aldrig på og du kan lave en opbagt sovs med en ske uden den klumper eller du skal tage den af varmen...
Og selvom man måske ikke putte sine gryder i opvaskemaskinen er det lige meget fordi de er ufatteligt lette at rengøre!

Anonym sagde ...

Jeg elsker virkelig mine Eva trio, har haft dem i 8 år nu, så heldigvis er Min sauterpande ved at være slidt. Så er der en undskyldning for at kunne købe den hvide!! Da jeg flyttede hjemmefra fik jeg hackman gryder, dem som i gamle dage hed Polaris,og min mor har stadigt hendes som er 30 år gl. Jeg koger altid ris og grøntsager i dem. Men elsker da også mine le creuset, de er bare vanvittig tunge. Super lækre kager, har noge maltmel, men det kan nok ikke bruges. Tak for inspirationen.

Pernille sagde ...

Kom i tanke om at du havde snakket om tempereret chokolade.. husk at det er et mareridt at lave i de sorte belægningsgryder.. så en stål gryde er da også et must!

Anne-Mette sagde ...

Uhmm - de ser gode ud de cupcakes:-) Den opskrift skal jeg prøve måske allerede til min fødselsdag om et par uger.

Kan desværre ikke hjælpe med at vælge gryder til induktion - har selv gas.

Bitten sagde ...

Arj, hvad er der fedt ved kaffecupcakes, der ikke smager af kaffe?? Nå pyt, så er der en undskyldning for at kværne en stor kop kaffe ved siden af :D Eller måske man kunne smide noget kaffefrosting ovenpå. Mulighederne er mange. Har faktisk aldrig prøvet at lave kaffecupcakes af nogen art (i hvert fald ikke vellykkede...)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Pernille: Ved du hvilken type det er de har? jeg tror også næsten det bliver eva trio nemlig ;) God pointe med opvaksemaskine, jeg prioritere også kvalitet frem for komfort ;) denne ene gang

monstercircus: Endnu en fortaler for eva trio :) hvilken "linie" har du? Jeg har faktisk gådt og tænk om lidt maltmel blandet med måske mælkepulver kan bruges i stedet.

Pernille: Det skal nemlig være gryder i den retning :)

krAm: De er rigtig lækre :) jeg håber du synes om dem!

Bitten: Forkert formulering ;) jeg har rettet det lidt nu. De smager let af kaffe, bare ikke voldsomt. Jeg knuste lidt frysetørret kaffe i en rest af frostingen og det var så lækkert!

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Muuuums manner. Jeg er slet ikke lækkersulten nu, men hey? Er det de lækre og syndige muffins, som vi gik glip af den anden dag? :O I så fald - DAMN YOU EXAM!!!!

Pernille sagde ...

Jeg finder lige ud af det :)

Pernille sagde ...

Eller mente du om det var i stål eller sort belægning? Det er de sorte belægningsgryder mor og far har.

Linebinevaskemaskine sagde ...

Kristine: Haha jeg kunne altså også godt :) Det er det nemlig! I kunne bare være kommet til kage :P

Pernille: bare hvilke det var :)

Send en kommentar