Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

fredag den 30. oktober 2009

Julegaver

Vil bare lige sige at jeg kun mangler at købe 2 julegaver :D så er jeg done!! haha

Fine gaver fra Berlin

Min mor og far havde sådan nogle fine ting med til mig fra Berlin :) det er altid dejligt at få gaver.

Jeg fik et rigtigt flot tørklæde, som jeg indviede i dag :) dejlige farver


en flot grøn øjnskygge med guld i :)


Og muffins papirforme ;) dem havde jeg lidt selv bestilt, hvis de lige skulle falde over nogen. De er meget bedre end de danske der kun giver små, flade, kedelige muffins.
Derudover fik mig og Daniel en kasse Rekorderlig til deling :) halv hyldebloms og halv skovbær.
Hvem har forresten fundet på at butikker skal have søndagsåbent? det er da fandens værk! Gider da ikke i skole en hel uge og så arbejde fredag, lørdag, søndag..

torsdag den 29. oktober 2009

Oksekødstærte m. tomat og feta

Så fik jeg jeg taget mig sammen til at prøve Hanne's oksekødstærte, og det er ihverfald ikke sidste gang :)
Den er rigtig lækker, mættende og med en fantastik bund.

(Nyt billede tilføjet 27. sept 2011)


Oksekødstærte med tomat og feta (jeg fik en tærte på 25cm og 4 små)

mørdej
  • 500g. mel
  • 200g. koldt smør i tern
  • 50g. revet cheddar (jeg havde kun mozzarella, så det blev det)
  • ½ tsk havsalt¨
  • 1 tsk. grofthakket rosmarin (Blasfemi! jeg brugte altså tørret)
  • 1 tsk timianblade (jeg syndede igen og brugte tørret)
  • 2 store letpiskede æg
  • et bette skvæt mælk
  1. Jeg brugte kitchenAiden til dejen, så alt røg i den brumbrumbrum færdig klump tærtedej :) )
  2. Men ellers brug dine dertil indrettede hænder til at nulre alt undtagen mælk og æg til "krummer" og saml hurtige dejen med med mælk og æg. Lad være med at ælte den for godt.
  3. I opskriften står der at den skal hvile 1 time i køleskab, men tiden var knap så det gjorde jeg ikke. Jeg formede den til "et tykt brød" og skar skiver jeg overlappede i formen. Herefter skal de presses sammen og det overflødige over kanten fjernes :)
  4. Forbages 10 min ved 190g.
Tærtefyld 1:
  • 500g. hakket oksekød
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg (jeg brugte 2 ;) )
  • timianblade
  • cayennepeber
  • salt
  • peber
  • 200 g. blød feta i tern (jeg brugte den her ost)
  1. svits løg, hvidløg og kød i lidt olie og smag til med krydderierne. Der skal være lidt fut i smagen :) det må godt bide lidt.
  2. Fordel over den bagte tærtebund og fordel feta over.
Fyld 2:
  • 1 ds. flåede tomater
  • 2 dl. fløde
  • 2 æg
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 tsk salt
  1. blend det hele med stavblender eller i alm. blender.
  2. Hælder over tærten/tærterne
  3. bages ved 200 grader. den store tærte fik 35 min og de små 20 min.
Vi fik den sammen med en blandet salat af babyleafs og tzatziki.
den stooore tærte (der sjovt nok forsvandt, da forældrene spiste med)

Og de små til fryseren. Men som sagt en virkelig lækker tærte, der er nem at gå til og smager rigtig godt :) den skal bestemt laves rigtig mange gange.

Jeg fik lige lyst til at tage et billede af vores lampe :) er simpelthen så glad for den. Som i kan se på baggrunden er Daniel godt beskæftiget ;)

Feriebarnet aka. Fie hunden tog også hjem i dag :( forældrene kom hjem fra deres Berlintur her til aften og ville bestemt ikke vente med at hente hende til i morgen hehe :) Det har været hyggeligt at være hundesitter. Vi fik også gået en pænt lang tur hjem til mormor og morfar i dag, så hun sover nok godt i nat.
Forældrene havde skam også fine gaver med til mig fra Berlin, men det må jeg tage billeder af i morgen :)

onsdag den 28. oktober 2009

hygge aften hos lillesøster og svoger :)

Jeg har haft den mest fantastiske hyggelig eftermiddag/aften sammen med Daniel, min lillesøster og svoger :)
Min søster hentede mig efter skole sammen med Fie hunden og vi kørte hjem i deres lejlighed, hvor Daniel kom da han fik fri. Aftenens menu stod på:
  • Cuvettesteg m. flødekartofler og hvidløgsflutes: Det var godt nok super lækkert. Der er bare ikke noget som et mørt stykke rødt oksekød :) og så med rigtig flødekartofler til.
  • Min hjemmelavede brownie med valnødder og en lækker vebbestrup nougat flødeis Mmmm... godt der er rester :)
Min søsters "svigerfar" er leverandør af økologiske søbogaardmost, Guarana drik og mange lækre juice, så vi får nogle spændende drikkevare når vi er på besøg.
Den ene most jeg fik smagt i dag var den her Hibiscus most. Den smagte rigtig godt kold, men jeg kunne sagtens forstille mig den varm på en piv kold vinterdag :) Den smager ihvertfald ikke af blomster, mere af a la mild krydret solbær, kirsebær, selv om det ikke er i. Den kunne jeg betemt godt finde på at købe selv.


Efter desserten sprang jeg på den her "Sjælevarmer", der kold smager intet mindre end ækelt i min (og min søsters) mund. Virkelig ikke rart, men nu er jeg heller ikke en ingefær person. Jeg
hældte den i en kop og smed den engang i mikroen og sørme så om den ikke lige pludselig smagte super godt! ingfæren blev kraftigt nedtonet og solbær, kirsebær, blåbær, ribs + hyld kom virkelig til deres ret :) Den vil jeg garantere, at den er god en kold dag (jeg tænker julegave shopping med efterfølgende cafebesøg) og måske også til en forkølelse og/eller en ond halsbetændelse.
sidespor:
Min far og mor snakkede, før de drog til Berlin, om at vi skal til Gran Canarie på Hotel Riu Waikiki med all inclusive fordi min mor bliver 50 til sommer :) Så betaler de for os alle incl. de to svigersønner. Det kunne bare være dejligt.

Vi tog forresten Fie-hunden med hjem fra søsteren, da jeg har fri i morgen og lige så godt kan hygge med hende. Lige nu er hun væltet på sofaen, så vi skal vist til at i seng ;)

Hvad søren er det?

Jeg fandt den her dims i min køkkenskuffe, men jeg aner faktisk ikke hvad det er eller hvad den skal bruges til. Min far arbejdede i Skydepavillonen da jeg blev født, og jeg tror måske den er derfra. Min dåb blev faktisk holdt det. ja det er ikke alle der kan prale med at have gæsterne med i Aalborgtårnet på ens dåbsdag ;)


Men anyway, nogen bud på hvad det er og hvad jeg kan bruge dimsen på :) for den ser dælme ud til at kunne mange ting.

tirsdag den 27. oktober 2009

ehm jeg kom til det igen..

Jeg kom sådan lidt til at købe den her konfekt bog i Netto i dag til 30 kr, det er jo bare sdan en lille bitte uskyldig en og 30 kr er jo ingen penge ;) Den tror jeg at jeg vil sidde og hygge med her i aften.

I morgen skal vi besøge min lillesøster og hendes kæreste i deres lejlighed her i Aalborg. De har en cuvettesteg der skal spises og det siger jeg da bestemt ikke nej til at hjælpe med ;) Jeg er dog lidt nervøs ved tanken om at skulle lave den og skære den ud :( er virkelig bange for at komme til at ødelægge den. Nogen fif??
Nu de sørge for hovedret, lovede jeg at sørge for en god dessert :) valget faldt på brownien
fra "Byens bedste kager" der er super lækker og tung, og skal spises med en god vanille is.
Lillesøsteren kan dog ikke tåle nødder, så det blev en half'n'half brownie med valnødder og chokolade på den ene side og ren chokolade på den anden. Så er alle glade :)


Ubagt brownie


og bagt :)


close up af den ubagte skillelinie


og klar til at blive spist :)

Se så bare her hvad Daniel faldt over til mig for en flad 5er :) Orange pepper, det lydr spændende. Jeg havde egentlig tænkt mig at lave rød pesto/sesam kylling til aften, men jeg blev lige nød til at prøve det her halløjsa af.
Bøtten siger at den indeholder stødt peber, stødt mexicansk chili, kinesisk ingefær og appelsin.
det dufter skønt :)

Sådan kom aftensmaden altså til at se ud Orange pepper kylling med hjemmelavede krydrede ovnkartofler og tzatziki :) kyllingen blev virkelig god, men kunne sagtens have fået lidt mere krydr. Jeg kunne dog langt fra spise op :D
Nå, nu vil jeg springe på min nye konfektbog og "se" om brownien er blevet koldt høhø ;)

mandag den 26. oktober 2009

Hjemmelavede forårsruller

Prøv lige at se den her basse jeg kom til at købe her den anden dag :) men jeg blev jo nød til det da det var den sidste i butikken ;) Det er en Peelapeel julienne cutter og hold hold op hvor er det bare de bedste penge jeg har brugt længe! Når man lige har fået taget på den er den virkelig god, og laver de fineste strimler. Perfekt til wok og forårsruller :)

Peelapeel julienne cutter 89,95 kr

Jeg gav mig i kast med de hjemmelavede forårsruller i går, med en lille hund ved fødderne konstant. Hun flyttede sig ikke engang da jeg kom til at tabe strimlet gulerod og hvidkål på hende. Ingredienserne var bl.a. de sager jeg købte sammen med Camilla.
Hjemmelavede forårsruller (20 stk)
  • En pakke forårsrulledej med 40 ark (jeg brugte den grønne)
  • 1 æg (let pisket sammen)
  • mørk sesamolie
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 500 gr. oksefars
  • 3 pænt store gulerødder i fine strimler
  • Hvidkål strimlet i tilsvarende mængde som gulerødderne.
  • 1 æble i fine strimler
  • sweet chilisauce, brun farin el. rørsukker, citronsaft el, risedikke, soya, salt, peber, evt. stødt chili
  1. hak chili'en og hvidløg og svits det i sesamolien i en wok. Pas på hvidløget ikke brænder på.
  2. tilsæt oksekød og svits det til det er brunet.
  3. Tilsæt gulerod, hvidkål og æble og rør rundt i 2-3 min.
  4. smag til med sweet chilisauce, sukker, citronsaft/risedikke, soya, salt peber og evt. stødt chili.
  5. Lad fyldet afkøle næsten helt på en tallerken eller i et fad.
  6. Tag 2 ark dej og læg dem ovenpå hinanden og med et af hjørnerne pegende mod din mave.
    Prøv at kigge Foodfanatic's søde lille video :) Den forklare vist det hele. Super god og inspirerende blog.
  7. Husk at ligge et rent fugtigt viskestykke over det ubrugte dej, så det ikke tørre ud.
  8. Når alle rullerne er foldede (hvilket er ren terapi! virkelig afslappende :)) og lagt så de ikke røre hinanden, opvarmede jeg olie (solsikke tror jeg det var) i min wok og stegte 4 ruller af gangen. Test om olien er varm ved at stikke en tandstik eller et stykke dej ned i olien. syder og bobler det omkring den er olien klar :)
  9. Jeg stegte dem der skulle bruges til aftensmaden og rullede de resterende individuelt ind i bagepapir og i en frostpose til de dovne aftener.
Jeg servere rullerne med ris, hjemmelavet sur/sød sauce, sweet chilisauce og soya.

De blev rigtig rigtig gode og jeg kan normalt ikke lide købeforårsruller :) lige et par dråber soya og en sjat sweet chilisauce ned i midten og så er den hjemme.

søndag den 25. oktober 2009

Eftermiddagstur med Fie hunden

Det har været rimelig godt efterårsvejr her i eftermiddag :) køligt, klart og med fantastiske farver. Jeg hentede Fie ved middagstid, så hun får lidt tid til at omstille sig på at Mor ikke er her, før vi skal i seng engang. Hum har endda fået 5 små frosne madpakker med med ris og kylling hehe.

"Kom nu kom nu, vi skal ud og gå!"

Skønne efterårsfarver :)
"Tager du nu billeder IGEN.. kom nu videre"
"Ork.."
Line og Fie på afveje :)
Hjemme igen :) lettere beskidt, fuld af spilopper og trænger bestemt til at blive børstet.
Det er hårdt at være sådan en lille hund på eventyr..


Zzzzz...

lørdag den 24. oktober 2009

Mosters fødselsdag

Den her weekend går godt nok hurtigt! Jeg kan slet slet ikke følge med! Jeg er også bare godt brugt efter de 14 dage i studieafsnittet på Aalborg sygehus syd.
I dag skulle vi til fødselsdag hos min moster kl 10 og der kom 42 mennesker.. 42! Det er altså mange. Det var sådan noget rundstykke, pålægs, bruch agtigt noget :) jeg klager ikke over sådan en morgenmad.Efter at morgenmaddelen var overstået kastede vi os over to af disse her kagekoner :D ja der er fløde på og jeg ved det er mærkelig.. men det smager altså virkeligt godt :) Brunsviger + fløde + slik = godt! kom ikke og dril mig med at jeg er sproglig student ;)
Nu er jeg jo nok mere eller mindre miljøskadet af at være weekend assistance i Kop&Kande, så folk må efterhånden mere eller mindre forventer (lære!) at få gaver derfra :) længe leve personale rabat. Min moster fik det store Grand Cru ovnfastefad i glas fra Rosendahl og som bonus (jeg havde ikke lige noget kort liggende) et 2par hygge-futte-strømper jeg købte en del pakker i Primark i London.

Tror resten af weekenden skal gå med at få styr på lejligheden, der lidt lever sit eget liv lige nu, lave forårsruller og så hente Fie hunden i morgen :D Fie skal ikke efterlades, det er hende der skal efterlade folk. ellers blive hun pivet. Sådan en pivling!

Men jeg glæder mig til at være hundesitter igen :)

fredag den 23. oktober 2009

med Camilla verden rundt i Aalborg

Jeg havde sidste dag i studieafsnit i dag :) yay! havde en patient der til sidst sugede alt energien ud af mig, så det bliver godt at komme lidt væk selvom det har været 14 virkelig lærelige dage. Der var ikke så frygteligt meget fagligt for os ergo'peuter, men til gengæld har jeg virkelig lært meget i forhold til kommunikation med patienter og at arbejde effektivt tværfagligt.
Da jeg fik fri 14.30 tog mig og Camilla hinanden under armen og begav os på en lille jordomrejse i Aalborg centrum. Tror ikke a der rigtig var nogen etniske grønthandlere og butikker der slap :) elsker at snage i sådan nogen spændende butikker.
Sådan! grej til oldschool homemade forårsruller ;) sød chili sauce, mørk sesam olie, soya og forårsrulledej. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan man fryser forårsruller hvis man laver hele stakken. Stegt eller ikke stegt?? Nogen bud?
Jeg købte egentlig kun noget i den asiatiske biks der ligger i Nørregade, men fandt bestemt mange spændende ting jeg bliver nød til at prøve når tid er :)
Vi kom også til at gå i sådan en underlig midlertidig butik i Nørregade, der hedder noget med "Emma's.. " hvor jeg faldt over de her små flasker med patentlåg. sådan nogen har jeg virkelig ledt huller i jorden efter! tror de skal bruges til blommesirup :) 12 kr stk er okay billigt syntes jeg. Tror måske jeg liiige skal i buikken igen, der var mange søde stearinlys, fade og vaser til okay billige penge.
Sidste stop på vores rute var Cafe Nova, hvor jeg egentlig ville have haft nachos, men min plan blev lidt ødelagt af at tjeneren sagde til Camilla at der var cheesecake! Så cheesecake blev det :) den var nu ret god, der manglede bare lidt frugttopping efter midt hovede.. men vi kan jo ikke alle tænke som mig :) sad but true ;)


Dertil fik jeg en Chai Latte til at varme mig på. det var bare hyggeligt :)
Vi var et tur hjemme til hos mor og far i går til aftensmad og hygge (og misbrug af deres vaskemaskine). Min mor havde købt et stort græskar og beordrede mig til at lave en græskarmand til hovededøren! så har man da hørt det med. Det var vist det første jeg fik smidt i armene da jeg kom, endda før Fie hunden :D
Det blev faktisk helt okay og skummel :) og så er det rigtig hyggeligt at lave. Über dekorativt ude ved moderens hovededør.


På modsatte side af døren er det lidt mere hyggeligt :) hygge på gården.
Nu futter de også snart på miniferie til Berlin :( baaah, det kunne jeg os godt bruge. Men så skal vi passe Fiehunden og det er jo altid dejligt :)

onsdag den 21. oktober 2009

"You make me smile" award fra MissMuffin

Jeg har været så heldig og få denne søde award fra MissMuffin :) Der blev jeg altså glad


Det er dejligt at folk syntes det er spændende at læse min lille forholds nystartede blog :)
"Reglerne" for bloggen er:
  • indsæt en sang som gør dig glad
  • Send videre til så mange som du har lyst til.
  • skriv et par linier om hvorfor netop disse bloggere fortjener awarden.
Jeg har valgt Loch Lomond af Runrig :) (undskyld den dårlige kvali.) det er en sang mine forældre har hørt gennem hele min barndom. Når vi kørte på ferie til f.eks. Ungarn, var det deres musik jeg faldt i søvn til i bilen. Elsker den sang og har rigtig mange gode minder knyttet til den.
Jeg sender awarden videre til:
  • Bitten : Min evighedveninde :) vi har vel kendt hinanden i ja.. hele min levetid, da hun er hele 22 dage ældre. Jeg elsker hendes små sære input om hendes sjov hverdag :) og så ser jeg frem til vi skal have wii danse, cupcake aften igen ;)
  • Anja : en blog jeg faldt over ved et tilfælde for noget tid siden efterhånden :) hun har nogle super lækre opskrifter og skiver på en rigtig underholdende måde :) det er sjovt at følge hendes hverdag her i Aalborg
Nu vil jeg se "Ugly Betty" før jeg skal i seng. Jeg skal jo være frisk til jeg skal op 05.45 i morgen. Man når jo kun lige og komme hjem og vende, når man har fri kl 20.

tirsdag den 20. oktober 2009

Hygge er...

et glas varm chai latte og en bananmuffin, efter en lang dag på sygehuset og 1½ times pilates.
Kusmi kashmir tchai :) den bedste.


Det varmer helt ned i tæerne på sådan en kold og mørk efterårsdag :)

mandag den 19. oktober 2009

banan/chokolademuffins, Baked lemon pasta og muffins med fersken og tomat

Ha! jeg fik sneget til at lave bananmuffins idag OG lavet plads (en lille smule ihvertfald :)) Når du har haft en hård dag med ergoterapeutisk relevante patienter, er det bare ren terapi at bage ;) det er ren afslapning og hygge.

Banan/chokolademuffins (jeg fik 20 stk)
  • 4 æg
  • 160g. sukker
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 2 tsk. bagepulver med lidt top
  • 360g. hvedemel
  • 2 modne moste bananer
  • 150g. grofthakket mørk chokolade
  • 2dl. smør (smelter og afkølet)
  1. Pisk æg og sukker let og luftigt.
  2. Sigt de tørre ingredienser i dejen og pisk let til du har en glat masse mens du lid efter lidt hælder smøret i.
  3. Vend forsigtigt chokolade og banan i.
  4. Fordel dejen i papirforme sat i en silicone el. stål muffinsform
Bages ved 180 grader i ca. 18-20 min (mine fik 20 min.

Jeg købte dem her i sidste uge, med alle de bedste intentioner.. Når nu vi her i Danmark ikke har chokolatechips, må man jo være opfindsom når man vil bage en hurtig omgang kage. De er lidt mindre og tykkere end de alm knapper fra Odense, men dem har har ikke meget med chokolade at gøre fandt jeg ud af mens de var i ovnen. bvdr.. de er meget meget søde..

Jeg hørte engang nogen snakke om nogle chokoladeknapper fra Odense, der mindede lidt om chokolatechips? jeg har ledt og ledt men ikke fundet nogen, er det nogen der kender dem??



Tadaaahh.. Min elskede icecream scoop fra Mallorca :) den er så genial til at lave muffins med rigtig hurtigt og uden at grisse det hele (og mig selv) til. Den der bue inde i skeen svipper lige hele vejen rund og tømmer alt dejen ned i formen nemt og præcist. Og så bliver de lige store :) Glæder mig til at lave store chokolade cookies med den. elsker den :)


Splat.. 1 muffin.. splat.. 2 muffins..


Klar til at blive smidt ovnen :)



De nybagte muffins :) lige klar til at blive spist sammen med en varm kop Chai latte.


Baked Lemon Pasta (meget meget stor portion)
  • 500g. spaghetti (brug de hvide, tror både det vil se pænere ud og smage bedre)
  • 4 spsk. smør
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 sore fed hvidløg, pressede
  • saft af en citron
  • skal af en citron (fintrevet)
  • 0,5 l. cremefraiche 18%
  • ½ tsk. fint salt (smag evt til med mere.
  • friskrevet parmesan
  • bredbladet persille, hakket
  • ekstra citronsaft
  1. kog spaghettien efter anvisningen til den er al dente
  2. smelt smør med olivenolie over lav varme.
  3. Når smøret er smelter, tilsættes hvidløg og citronsaft. sluk for varmen.
  4. tilsæt creme fraich og rør sammen med piskeris.
  5. Tilsæt citronskal og salt, smag evt. til med mere salt.
  6. Spaghetti og dressing blandes, hældes i et ildfastfad og dækkes med staniol.
  7. bages ved 190 grader i 15-20 min.
  8. Når den er taget ud af ovnen, dryppes den med ekstrs citronsaft, dryses med rigeligt parmesan og persille.
Note: den skal egentlig bage 7-10 min ekstra når staniol er fjernet. Dette vil jeg undlade da den bliver noget tør af det og så meget mere cremet og lækker ud før anden bagning :)



Vi spiste de her madmuffins med soltørrede tomater og skiveskåret ferskner.
Muffins med fersken og tomat (ca. 12 stk.)

  • 375g. hvedemel
  • 3½ tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 4 spsk sukker
  • 90g. smør, smeltet
  • 1 æg, letpisket
  • 3½ dl. kærnemælk
  • 4 halve ferskner fra dåse i tynde tynde skiver eller friske. jeg brugte dåse.
  • 2½ spsk soltørrede tomater.
  1. Varm ovnen op på 200 grader og smør en muffinsform i silicone el. stål med fedtstof.
  2. Bland mel, bagepulver, salt, sukker i en skål.
  3. Pisk smør æg og kærnemælk sammen i en skål med en håndmixer.
  4. Tilsæt melblandingen til kærnemælksblandingen og rør til det er næsten blande.
  5. Rør ferskner og tomater i.
  6. Fordel dejen i formene (jeg hældte det direkte i)
  7. Bages i ca. 20 min, tag formen ud af ovnen og lad den afkøle på rist i 5 min.
  8. Vip muffinsne ud af formen og lad afkøle på rist.
  9. Obevares 2 dage i lufttæt beholder i køleskabet el. 3 mdr. i fryser.
Note: De er super lækre til denne ret, men virkelig gode til krydrede karryretter eom en del af retten på tallerkenen.
Nu vil jeg se medical night med en bananmuffin og et glas chai latte :) så er der dømt sofahygge.