Jeg er lidt bange for hele fjerkræ.. rigtig meget faktisk, men det er samtidig sådan lidt spændende :) Nu alle dem "Over There" skulle have kalkun i torsdag, blev jeg da også nød til at udnytte muligheden for at lave det. Jeg ringede til min mor og spurgte om de ikke havde lyst til en mini thanksgiving lørdag (de har jo opvaske maskine, ikk ;)), så kunne hun også være min back up og give gode råd med bæstet. Vi endte med at blive 6 personer i alt med min søster og hendes kæreste.
Kalkunen blev sådan en 5 kgs fætter :) jeg har fået et tip om at sprøjte fløde ind i brystet på dyret med sprøjte og kanyle for at undgå at kødet skulle blive tørt. Det skal du ikke sige til mig to gange, så til apoteket det gik efter sprøjten og så blev der ellers sprøjtet omkring 2 dl fløde ind i brystkødet.
Helstegt kalkun med hvidvin og stuffing inspireret af Mad & Bolig 1 kalkun på ca. 5 kg
250 g smør
1 fl. hvidvin (vi havde åbenbart ikke noget, så det blev spumante..)
peber & groft salt
2 dl fløde + sprøjte&kanyle
1. Rens kalkunen og dup den tør. Krydder med salt og lidt peber inden i og uden på.
2. Smelt 225g af smøret sammen med vinen i en gryde ved svag varme.
Stuffing:
1 stort løg finthakket
1 stor kartoffel, skrællet og fintrevet
4 fed hvidløg, knust
1 bundt blegselleri i små tern
2 æber i tern
25 g smør
150 g valnødderkerner, ristede
170 g. tørrede tranebær
1 bundt oregano, renset og hakket
3 æg
300 g. hvedebrød i tern
2½ dl fjerkræ bouillon
1 tsk paprika
salt og peber
1. Svitch løg, kartoffel, hvidløg, blegselleri og æbler i de 25 g smør i 10-15 til det er er faldet sammen og er ret mørt. Lad køle af.
2. Rør de stegte grøntsager sammen med valnødder, brød, tranebær, æg, oregano, bouillon og krydderier.
3. Fyld det ind i kalkunen og bind benene sammen med bomuldsgarn.
4. Grid kalkunen med de sidte 25 g smør.
5. Fyld sprøjten med fløde og sprøjt det ind i brystkødet (på kalkunen) med små mellemrum.
6. Hæld 1½ dl af hvidvin/smør blandingen i bradepanden og læg kalkunen heri med brystsiden nedaf. pensel "ryggen" af kalkunen med hvidvin/smør.
7. Steg kalkunen ved 200 grader i ½ time, vend den nu med brystsiden opad, pensel med vin/smør og steg videre ved 180 grader.
8. Pensel kalkunen med vin/smør hver ½ time. Vores var færdig efter små 4 timer :) Hold evt øje med og der lige skal ligges lidt folie løst over brystet så det ikke bliver branket. Lad kalkunen stå 20 min tid og hvile før du partere bæstet.
Note: Det med at sprøjte fløden i kødet var en stor succes :) det var lækkert i teksturen og smagte rigtig lækkert. Det er ikke sidste gang jeg laver en hel kalkun.
Der høre sig selvfølgelig også cranberry sauce til :) endnu en helt ny oplevelse.
Cranberry sauce fundet
her 245 g tranebær
145 g sukker
170 ml friskpresset appelsinsaft (2 store appelsiner)
1. Varm appelsinsaften og sukker op ved mellem varme, til sukkeret er opløst.
2. tilsæt tranebær og lad dem simre indtil bærene begyndet at sige "pop" og sprække.
3. Småkog i yderligere 10 min. Saucen tykner ret meget når den køler ned.
Note: Det smagte rigtig dejlig sødt, syrligt, lidt bitter og gik rigtig godt smmen med saucen og kødet :) Jeg tror gså at det vil være godt juleaften!
Saucen havde den flotteste farve! og er seriøst nem at lave.
Vi var ikke helt autentiske og fik derfor alm kogte kartofler til istedet for mashed potatoes. Næste gang tror jeg at jeg skal afprøve en eller anden spændende opskifte på kartoffelmos dertil.
Desserten blev en pumpkin cake med nødder, da jeg ikke lige magtede tærtedej den dag. Den blev dog lidt træls i det, jeg tror måske det varen skæv fordeling af krydderier og for stor mængde græskar pure, så i får ikke lige opskriften i den her omgang :) i kan lige på opskriften på græskar puré istedet. Det blev nemlig ganske godt.
Græskar puré
1 hokkaido græskar
3-4 spsk vand
1. Skræl græskaret med en kartoffelskræller. Gør det evt. 2 gange over det hele.
2. Del det lodret igennem og skrab kernerne ud med en ske.
3. Skær det i både og derefter tern på omkring 2x2 cm.
4. Put ternene i en mikrovnsvenlig skål sammen med vandet og zap det i mikrovnen i 10 min.
5. Test om kødet er mørt med en tandstik og giv det evt. 3-4 min længere.
6. Stik en stavblendet i det og lad det afkøle helt.
Det var da også lige i sidste øjeblik, at vi nåede at holde en "mini thanksgiving" for nu står den på 1. søndag i advent og jul så det batter :)