Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

torsdag den 31. december 2009

Happy New year :)

Mig og Daniel ligger og flader ud på sofaen til "The wizzard of Oz". Den har han nemlig aldrig set før, så han mente bestemt at jeg skulle påtvinges at se den igen også :) Jeg glemte bare lige at fortælle ham at de synger pænt meget i den film, så hvem ler sidst :D ej den er nu meget hyggelig.

I må allesammen have en fantastisk nytårsaften :)

onsdag den 30. december 2009

flere gaver :)

Så kom Daniel endelig hjem fra Fyn igen :) var da også helt begyndt at savne ham efter den uge her ;)
Jeg fik mine forældre til at smide mig hjem med alle mine sager i dag og vi smuttede lige en tur forbi sommerhuset i Hals for at se om alt er som det skal være.

Tror jeg venter til sommer med at hoppe i poolen. Det der vinterbadning er ikke liiige mig.

Og nu til gaverne :D

Daniel overraskede mig ved at have købt "Dead until Dark" - den første i Sookie Stackhouse serien :) Vi har ellers aftalt ikke at give hinanden julegaver før vi finder noget fælles. Af Daniels bedstemor fik jeg "Tyskerungen", den har jeg også ville læse længe nu.


Jeg fik et dejligt blødt tæppe af Daniels søster. Det er så dejligt blødt, med uld i og så er det 130 x 170 cm så jeg kan rulle mig helt ind i det.


Af Daniels mor og far fik jeg en (endu en) førtørre, nu skal jeg bare finde ud af hvilken en der skal byttes. Jeg overvejer lidt at bytte den anden til en lille swingvase.

Det har bare regnet med pakker i dag :) Jeg fin nemlig en swap-bot pakke fra Swap'en
"1 chocolate bar" hele vejen fra Seattle.

Det er så hyggeligt når folk gør lidt ud af pakkerne de sender :) Hun havde vedlagt et postkort fra byen med en sød hilsen bagpå. Hun skriver at chokoladen bliver lavet i hendes by og kun kan fåes i hendes område. Derudover har hun sendt en "quarterdollar" fra staten Idaho med :)

Videre til mit første (næsten) hækleprojekt:

Min lille deforme, hæklede cupcake :D nu kan jeg da hækle en lille bitte smule. gudsketakoglov for youtube! Det eneste problem lige nu, er at jeg kun kan læse de engelske/amerikanske hækleopskrifter og begreber.
Nu vil jeg nyde at være hjemme i lejligheden og putte med Daniel og det ny tæppe :) I må have et fantastisk nytår allesammen.

tirsdag den 29. december 2009

Ris ala mande brød

Til trods for min skidttilpasagtighed har jeg formået at være lidt kreativ i den sidste tid. Det er begrænset hvor meget ris ala mande man kan hælde indenbords, selvom det er gudedessert. Så jeg bagte et par grove brød af det. Jeg syntes faktisk at den svage fine vanillesmag harmonere ret godt med det lidt grove J


Ris ala mande brød

-700 g mel
-100 g fuldkornshvedemel
-70 g. solsikkekerner
-1 dl lunken vand
-50 g gær
- 4 dl ris ala mande
- 2½ tsk salt
- 1 tsk sukker
- 2 æg


- 2 spsk olie

1 æg, sammenpisket


1.Rør gæren ud i vandet.
2.Tilsæt sukker, salt, ris ala mande, solsikkekerner og fuldkornshvede og rør det godt sammen.
3.Rør hvedemelet i lidt efter lidt til dejen er glat og slipper skålen.
4.Ælt dejen grundigt igennem til den er blød og smidig.
5.Lad dejen hæve lunt og tildækket, min. 1 time.
6.Slå dejen ned og form til 2 brød, som lægges på en bageplade med bagepapir eller i en brødform foret med bagepapir- Lad det efterhæve 1 time.
7. pensel brødene med sammenpisket æg Bag brødene ved 180 grader i ca 30 min.


Note: De blev overraskende gode og grove i det J de kunne måske godt have hævet lidt mere i det, men jeg var også lidt utålmodig med dem. Det er i hvert fald en god måde at undgå at smide ris ala mande ud på.

Min mor skal arbejde nyårsaften, så min far kommer til at sidde alene sammen med en meget bange Fie-hund. Daniel er på tilkaldevagt til sygehuset hele den 31. og 1. så der er heller ikke meget fis og ballade i ham ;) Vi har aftalt at holde en stille og rolig nytårsaften år, hvor vi først tager ud og laver mad og spiser hos min far og derefter nok besøger et vennepar J Maden bliver heller ikke noget fancy, men det bliver godt! Svinemørbrad med dijonsennep, serranoskinke og mozzerella og banoffee pie til dessert. Det kan ikke gå helt galt.

Hvad skal i have at spise nytårsaften?

mandag den 28. december 2009

sygdom, hækling og plagning af Fie

Man down! eller det har jeg sådan set været sidden 23. dec, men der stjal min far desværre alt rampelyset ;) Det hele startede som meget kraftig tandpineagtig smerte i hele venstre side af ansigtet. Det har så bredt sig videre hele hovedet i form af snot og smerter i alle tænkelige bihuler + hoste, gudsketakoglov at det er ferie! Det hjælper lidt at man bare kan tulre rundt indenfor og hygge :) Jeg har oven i købet også haft besøg på gården af yndlingstøserne i dag!

For noget tid siden satte jeg mig jo i hovedet at jeg ville lære at hækle, så nu er jeg så småt begyndt :) indtil videre er det blevet til en blomst til Fie-hunden (arhem.. det var starten på en bold), en bold til Fie og nu er jeg igang med en cupcake :) åh jeg håber jeg bliver hardcore til det.

Når nu alle andre er på arbejde og man er syg og har set alle genudsendelser i fjernsynet, kan man jo blive nød til at plage Fie lidt når hun er den eneste der er hjemme.

Bevis 1: plagning af Fie med både hækleblomst, børstning og kamera..

Der er ikke meget medlidenhed eller selskabshund over hende!
Bevis 2: Vække en ellers sovende hund (Ha! rævesøvn) med kamera
Bevis 3: lave et sneak attack på Fie, da hun mindst ventede det..


og så sover hun igen! typisk!
Nu vil jeg sige undskyld til Fie/bestikke hende med en godbid og håbe hun gider putte på sofaen sammen med mig og et tæppe :)

fredag den 25. december 2009

Juleaften :)

Med far hjemme fra sygehuset igen, blev en en dejlig juleaften med familiehygge, god mad og gaver :) Mig, min mor, søster og far (og Fie) har stået i køkkenet det meste af dagen så alt var klappet og klart at gæsterne kunne komme.


En jule-putte-hund der vækker en hver morgen ved at hoppe op i sengen med et ordentligt drøn, hoppe op på dig og kigge dig ned i hovedet :)



Vi fik skovlet sne fra lågen til hovededøren og syntes det kunne være en sjov og hyggelig ide at sætte syltetøjsglas med fyrfadslys til at vise vejen :) Jeg fik en hjælpende pote af Fie-hunden.


Så blev der lys på gården :) det er bare så hyggeligt, med landingsbane og det hele


Jeg fik også lavet en stor marcipan-nougatroulade :) (øv fik taget billedet før jeg fik drysset sukkerhjerter på fadet)

Og der blev lavet slikfade inkl. hjemmelavede karameller

Og fyldt appelsiner i posen ved siden farmor-nisserne


Umm! Det dejlige julebord :) med tyttebærsyltetøj, rødkål, waldorfsalat, sauce og kartofler

Brunede pille-kartofler, slagterens julemedister, kamsteg og and lots and lots of and (og sauce!!) og så lavede jeg en killer ris ala mande!


Her er de gaver jeg fik i går aftes :) :
  • Mor og far: Super flotte sorte Nike støvler, et lækkert blåt tørklæde, Lancome mascara gavesæt, Jamie Oliver: Jamies Italien, Varm på brød og lun på boller, Tænd på tærter og tryl med tilbehør og en kagerulle :)
  • Moster og Jesper: En Phillips føntørre
  • Fie-hunden: Et cup-målekande
  • Louise og Anders: Aida Termoskåle
  • Mormor og morfar: Gavekort på 300kr til storcenteret
  • Farmor: Gavekort på 300kr til storcenteret
Jeg har fået nogle rigtig dejlige gaver, men mangler jo stadig dem fra Fyn af :D det er dejligt at have noget til gode. Jeg glæder mig også til at kigge nærmere på de nye kogebøger :) I dag skal den bare stå på afslapning på sofaen. Håber at i allesammen har haft en dehli juleaften :)

onsdag den 23. december 2009

Så er far hjemme igen :)

Ja, overskriften siger vist det hele :) først var det cementlunger, så var det mistanke om blodprop og nu mener de at det var et alvorligt astmaanfald (han har ikke haft astma før) så nu er han sendt hjem med en frygtelig masse medicin og er under opsyn. Han har meget ondt i brystet og svært ved at trække vejret, men i det mindste er han hjemme hos os :)
Nu kan julen for alvor begynde og mig og min søster hjælper så meget til herhjemme som vi kan. De satte ihvertfald stor pris på den karry-fersken suppe m. tomatbrød jeg lavede til aften. Nu kan jeg nyde julen, min familie og mine pakkespilsgaver med afslappet julesind :D

A not so merry christmas after all..

Min far er lige blevet indlagt på akut lungemedicinsk efter et besøg hos lægen :( Han har i et stykke haft ondt i brystet og hostet slemt. De mener at det kan skyldes cementlunger, da han har arbejdet på Aalborg Portland i 20 år.. det sidste nye er at de mener det er en blodprop.. det er noget rigtig tis..suk.. Vi håber på det bedste og at de snart finder ud af noget :)

Hver jul har vi pakkespil på arbejdet, men pakkerne er ikke sådan at kimse af ;) det er pænt store pakker og vi skal ikke selv medbringe noget!
Det var nogle dejlige pakker jeg fik mig i år :) en OBH Supreme stegepande, køkkenredskaber fra Raadvad og en fin fin limegrøn multikniv fra Scanpan. Julemanden var tidligt på den i år.
Fie-hunden eeelsker sne og at fjolle rundt i det :D og vi elsker at fjolle rundt med hende.


Et stk. frossen bold blev fanget



Det er fart over feltet

Hop!
grrr..




Kom nu!




Er du snart færdig!


En træt lille hund der har taget min pude og dyne som gidsel (og lavet våde dapper på gulvet)



Årets Juletræ :) all i want for christmas is my daddy

tirsdag den 22. december 2009

Drømmekage med øv på..

Det er godt gjort at man endelig har noget der minder om ferie og så gør jeg ikke andet end rende rundt hele dagen :)
Jeg havde en aftale med min kære far om at hjælpe med at købe julegave til min mor, så kan hentede mig lidt i 10. Det var mennesker over alt! Vi var bare så usædvanligt heldige at vi lige kom til i smykkebutikken med det samme og fik købt de fineste ting. Der var også en lille pige der fik lavet huller i ørene og klarede det uden et kny :)
Mig og min fader kørte så hjem på gården til mor, var der i en time for derefter at køre tilbage til city syd hvor min far skulle have tjekket sin bronkitis. Han smed mig af ved mormor og morfar, hvor jeg skulle aflevere gaver og hentede mig igen bagefter. Såååå tog vi i Lidl og jeg blev smidt hjem igen :)

Jeg havde mere eller mindre lovet mig selv at bage nogle boller til fryseren og til min farmor, så jeg forsøgte mig med at give de skønne gulerodsbrud med solsikkekerner et lille twist med spinat og sesam. De blev ret lækre hvis jeg selv skal sige det :)




Aftensmaden skulle der også til noget alá cremet kartoffelgratin m. cremefraiche, purløg, ost og hvidløg. Vi leger "tøm køleskabet" herhjemme i disse dage :) Daniel skulle jo forhåbentlig gerne kunne tage til Fyn i morgen (gå væk sne!) så der skal ikke være oceaner af mad. Vi havde en del æg til at stå, så Daniel plagede og plagede... og plagede igen om jeg ikke nok ville bage en drømmekage han kunne få med på arbejde.. efter ½ times intensiv, hardcore plageri sagde jeg jajada og gik i køkkenet igen. Jeg har aldrig prøvet at bage sådan en fætter og rent udseendemæssigt gik det vist også alt andet end godt, men smagen fejlede bestemt ikke noget :) Jeg trode at kagen var så godt som færdig og kalr til fyld, men jeg tog fejl :( jeg mærkede og stak og syntes den virkede fast, men den må have haft et træls område Gaaaah! Jeg kunne have sat mig ned på gulvet og stukket i et vræl da kagen lige pludselig sagde "pblob.." og lavede en vulkan af dej der løb ud over overfladen og fyld der hemningsløst blev suget med dybet.....
den anden blev heldigvis super :)


WRONG!

RIGHT!
Drømmekage (bradepande)
  • 100 g. smør
  • 600 g. sukker
  • 500 g. mel
  • 8 æg
  • 2½ dl mælk
  • 1½ dl creme fraich
  • 6 tsk bagepulver
  • 4 tsk vanillesukker (eller en god sjat vanille ekstrakt)
Fyld:
  • 375 g. smør
  • 200 g. kokosmel
  • 100 g. havregryn
  • 750 g. brun farin
  • 1½ dl mælk
  1. Hæld alle ingredienserne til fyldet i en tykbundet gryde og lav så og smelte sammen ved svag varme. rør jævnligt.
  2. Pisk æg og sukker let og cremet.
  3. smelt smør og bland med mælken og creme fraich. Hæld denne blanding i æggeblandingen.
  4. Tilsæt mel, bagepulver og vanille og rør dejen sammen til en ensartet masse.
  5. Bages i en forvarmet ovn ved 160 grader i 20 min. til kagen er fast og næsten færdig!!
  6. Fordel fyldet over kagen og bag i yderligere 10 min.
Efter der var bagt kage, skulle der ryddes op og pakkes gaver ind så det var pænt sent før jeg kunne sætte mig ned :)
Idag har været en virkelig dejlig hyggedag med yndlingstøserne. Vi mødtes kl 10 og gik i alle vores yndlingsbutikker og minus 50% i Salling. Må lige tage billeder af pynten senere :) de fik også en smagprøve på karamellerne. Vi afsluttede vores hyggedag med frokost på café ministeriet :D og så begyndte det at sne.. og sne og blæse.. Sne skal komme dalende fra oven, ikke direkte ind i synet på en!

søndag den 20. december 2009

Karamel :)

Jeg har faktisk allerede fået en julegave :) Mig og yndlingstøserne byttede (og åbnede) julegaverne til hinanden her i torsdags. De gav mig et "åbent" abonnement til Aller og "Hairspray" på DVD. De ramte virkelig rigtigt der og jeg tror næsten at det bliver MAD! jeg bruger abonnementet til ;)

Prøv lige at sen hvad den ene af yndlingstøserne lokkede mig til at købe :) Vi var faktisk gået ud af butikken igen da hun sagde "er du sikker på at du ikke skal købe den".. og så var det li'som det.
Købet af den her må jeg tage på mine egne skuldre :) Jeg faldt over den i en blomster/brugskunst butik her i Aalborg og kunne ikke sætte den fra mig. Jeg mangler både et Cup-mål og en citruspresser, så det var et kup!


Nu har karamelfeberen efterhånden spredt sig til store dele af blogland og jeg har længe ville prøvet den famøse opskrift fra Anne :) den har simpelthen fået så mget ros og nu kan jeg forstå hvorfor!

Karameller:
  • 1 dåse kondenseret mælk (ca. 395 g)
  • 120 g. smør
  • 2 spsk honning
  • 150 g. rørsukker (andre bloggere har prøvet at skifte mere eller mindre af rørsukkeret ud med mørk muscuvado sukker)
  • et nip havsalt
  • evt. hakkede mandler, hasselnødder, pistachie nødder osv.
  1. Smelt alle ingredienserne i en gryde ved svag varme indtil sukkeret er smeltet. Jeg brugte min lille Scanpan kasserolle med belægning. Rør ofte.
  2. Når sukkeret er opløst og smør er smeltet skrues der op for varmen. Der skal røres konstant og massen skal ca. koge 10-15 min og have skiftet farve. Brug din fornuft, ikke tiden for at finde ud af hvornår den har kogt længe nok :)
  3. Hæld den meget varme masse i en firkantet form (20x25 cm. ca.) beklædt med bagepapir.
  4. Skal afkøle i køleskab i 4 timer inden de kan skæres ud. Det var så her jeg blev lidt småutålmodig og gjorde det efter 1 time, da de var helt kolde. Det fungerede fint for mig :)
  5. Når karamellen er størknet og kold, fjernes den fra formen ved at løfte i bagepapiret.
  6. Skær karamellen ud i passende stykker og pak den individuelt ind i bagepapir eller dyp dem i chokolade.



Jeg købte det her chokoladefondue sæt for noget tid siden til små 30 kr i Salling :) perfekt til choholadesmeltning.


Jeg dyppede stortset alle karamellerner ichokolade og pyntede et par stykker :)


Et par stykker fik et drys havsalt, hvilket smager usandsynligt godt og er mine favoritter :)


Nu er der chokolade ud over hele køkkent, men hold op hvor er de karameller gode :) Jeg kan kun anbefalde dem. De er virkelig lette at lave og smager helt fantastisk og fløjlsblødt. Tror der kan bliver til et par smagsprøver til familie og yndlingstøser ;)
Der var lidt smeltet chokolade tilbage så jeg lavede lidt rosintoppe.
Jeg fik skrevet og afleveretmin eksamensopgave fra studieafsnittet i dag. Nu håber jeg bare at jeg består den her gang så julefreden kan sænke sig :) Jeg kan slet ikke forstå at der kun er 4 dage til juleaften. December har virkelig sneget sig forbi mig i år, men nu er det slut! Nu juler jeg derud af :)

lørdag den 19. december 2009

Min uge i billeder og ord

Nu har jeg såkaldt juleferie.. eller det er ihvertfald ved at være jul! Ferie er der ikke noget der hedder da jeg skal læse til eksamen, men ikke mere skole ihvertfald :) Tid til andet end skole har været knap, stresstærsklen lav og tålmodigheden ikke eksisterende. Men nu er skrivearbejdet på opgaven done! den skal bare rettes igennem. Nu er jeg fit for fight og julen kan bare komme an :)

Stemningbilleder fra min hektiske uge (nok mest øjeblikke af selvmedlidenhen og trøstespisning):

Tirsdag tullede jeg rundt inde gågaderne for mig selv :) jeg skulle hente nogle faglige bøger (arhem.. kogebøger, krimier og hæklehalløjsa.. jeps, jeg har sat mig for at jeg vil lære at hækle) på biblioteket. Det regnede så jeg smuttede lige en tur i Salling for at vente på min bus :) Jeg kom tilfældigvis til at vente i nærheden af Summerbird og blev frygtelig fristet til at købe noget af deres gode chokolade med hjem.

Valget faldt på det her fine blå "spurveæg til 21 kr

Haps! de dersens spurveæg kunne jeg godt blive forfaldne til. Lækker marcipanbund m. blåbær-citron ganache og et sprødt lag af blå "hvid" chokolade :) um, hvis man ikke bliver lykkelig af sådan en så ved jeg ikke hvad der ellers kan gøre det.

Billede fra vores grupperumsvindue af sne herlighederne i onsdags. Det var så flot og hvidt. Nu er sneen bare blevet til noget koldt, glat og sort smat
Ud over markerne/fremtidigt mega sygehus :)

Det var pænt koldt at vente på bussen den dag, men hold op hvor var det flot.

Natten til torsdag kom der jo mere sne.. Ilse bor helt nede ved Hobro af, så hun blev nød til at melde pas til at komme til opgaveskrivning den dag og det var fuldt forståeligt! Vi valgt at flytte skriveriet fra skolen og hjem til en af os, da det så ville være lettere for os andre :) Der kanøflede vi rundstykker, the, småkager og varmkakao med flødeskum.


I går var sidste dag vi havde planlagt at bruge på at skrive på projektet. Det hang os alle sammen ud af halden efterhånden og skulle bare overståes. Lidt før middag, da vi havde en lille skrivekrise, forsvandt Ilse lige pludselig. 5 min senere kom hun tilbage med en vogn med lune æbleskiver og gløgg :) Det var noget hun vist havde lokket kantinedamen til at lave til os og der skulle vist være blevet smidt et ordentligt bøvs snaps i. Det virkede ihvertfald ;) både på krativiteten og de røde kinder. Det gav lige det sidste boost til at blive færdige.

I dag har jeg bare været på arbejde fra 10-19.30 og er nu midlertidigt nede med ledsmerter i fingre og håndled fra alt det gavepakkeri og meget ømme fødder. Sidst jeg havde så ondt i mine stakkels fødder var vist i London :) Nu skal der slappes af med en film på sofaen.