Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

søndag den 23. december 2012

Jamen glædelig jul da!

Der har godt nok været ekstraordinært stille herinde her i december, men jeg har heller ikke haft så meget spændende at berette om.. eller tid til at berette om det for den sags skyld. Jeg har hverken fået lavet konfekt, småkager eller andet guf her i julen, men tilgengæld har jeg fået pakket flere julegave, andres!, en jeg kan tælle til. Voldsomt mange og jeg har fået de ondeste julegaveindpakningsskills :) Selvom jeg er uddannet ergoterapeut, har jeg hele december været juleassistance i den Kop & Kande jeg var weekendassistance i under min uddannelse. Busy, busy, busy! Det er vist mest blevet til mikrobloggen i form af instagram (madmedhjertet)

Jeg har blandt andet været til julehygge hos Bitten sammen med det meste af cupcakemafiaen. Hjemmebagte småkager, æbleskiver og lækker alkoholfri gløgg. Så hyggeligt!

Lige nu skulle jeg egentlig være på arbejde i butikken til kl 19, men sneen har taget til og jeg skal love for at vi ser ud til at få en hvid jul. Jeg skal holde jul hos mine forældre på gården og da de smsede at "nu er det altså nu" blev jeg nødt til at køre for at være sikker på ikke at strande. Det var vist meget god timing, for nu står det hele i et.

Vejen ind til forældrenes gård er ind til venstre!

Jeg har haft en hård, men hyggelig måned i butikken og Jeg har været så heldig at få en rigtig fin kurv fuld af rare sager i julegave  :) Så kan vi vist roligt sne inde!

Hundepigerne tigger and! Min far skal nemlig arbejde til kl 18 i morgen og min mor til kl 23 (hvis de kan komme ud!), så derfor bliver der forberedt som meget som muligt i dag. Ænderne er stegt, risengrøden kogt, træet pyntet så nu kan juleaften bare komme an :)

Det jeg egentlig bare vil sige er, rigtig rigtig glædelig jul :) Jeg håber i får nogle skønne dage!

søndag den 9. december 2012

Bagt laks med grønkål og krydret flødesauce

I søndags lavede jeg en utrolig lækker ret med laks og grønkål. Den var både utrolig og velsmagende og bestemt en jeg vender tilbage til igen og igen. Jeg tror også at den vil være absolut skøn med kylling!
Inspirationen kommer fra en Royal Greenland kogebog jeg kiggede i hos Pernille :) Selv Daniel, der absolut ikke vil have fisk, sagde god for den! 

 Bagt laks med grønkål og krydret flødesauce 2 pers
200 g frisk grønkål, hakket
ca. 300 g fersk laks uden skind
saften af 1/2 citron
3 dl madlavningsfløde (eller piskefløde for den sags skyld)
2 spsk eddike
1 spsk dijonsennep
5 spsk ketchup
1 1/2 tsk karry
salt og friskkværnet peber
2-3 spsk sesam

- Lækkert brød

1. Fordel 3/4 af grønkålen i et fad, læg laksen oven på, krydder med salt&peber og dryb citronsaften over både kål og fisk.
2. Rør fløden sammen med eddike, sennep, ketchup, karry, salt og peber.
3. Hæld saucen ud over alt grønkål og laks, så det er dækket.
4. Drys med sesam og bag ved 225 grader i 25 minutters tid til kødet er mørt og det hele har en flot gylden farve.
5. Server med resten af den friske grønkål og godt brød.


torsdag den 6. december 2012

Cotontræf i Østerådalen :)

Søde, brede Pixi :) Billede lånt af en af de andre fra træffet

I søndags tog jeg Daniel og Pixi under armen og tog til cotontræf i Østerådalen her i Aalborg. Der er der nemlig skøn natur og en fin hundeskov :) Pixi er godt nok kun halv coton, men det gik nu ganske fint alligevel ;)
Der var lidt frafald i forhold til tilmeldinger, men jeg tror der endte med at være omkring 15 coton'er samlet til leg i sneen.

Ja velkommen til et billedtungt indlæg! Der var nemlig hundehygge på højt plan.

Pixi sagde forsigtigt hej (lang historie, men dårlig oplevelse med en labrador (der ellers er en skøn hund) for et par måneder siden), og blev gradvist lidt mere tryg ved situationen.

 Andre var lidt mere direkte og løb cirkler om hinanden fra starten af.

 Pixi set oven fra :)

 Der var seriøst mange hvide pelsdyr at hilse på og der blev gået grundigt tilværks

 Der blev endda også delt kram ud!

 Lots and lots of fluff! Fælles numsesnusning blandt hundene :D

Der blev løbet stærkt, men Pixi tog lige en lille pause fra det hele engang imellem. Hun er desværre meget forsigtig endnu, men vi håber at hun lige så stille bliver sig dejlige, glade selv igen.

Til sidst ville hun faktisk godt tage imod godbidder fra de andre, hvilket er en stor ting lige nu!

Meget gerne faktisk!

Og når der er godbidder i nærheden kan man godt være lidt modig når der kommer en lille hvalp

 Selv børn var okay!

 Vi nåede faktisk så langt at det også var okay at blive snust lidt til :)

Dem der havde arrangeret det havde lagt rigtig meget arbejde i det hele og endda også bagt små hundekager :D Jeg har faktisk selv en pakke liggende og det er vist meget godt, for Pixi var temmelig vild med dem!

Pixi og lille Walter deler en kage sammen med Daniel (cute!)

Arrangørerne havde bl.a. bagte en lækker gulerodskage til os :) Det var sådan nogle dejlige timer og jeg tror Pixi havde rigtig godt at det. Hun blev lidt mere modig, slappede mere af og legede rigtig godt til sidst :)

Nåh ja og så har Pixi været i hundespa siden det første billede i dette indlæg blev taget ;) Hun tilbragte nemlig tirsdagen hos GiHals hvor hun blev nusset om. Så fin hun er blevet! og lidt mere strømlinet end før ;) Så kan i se at hun ikke er bred og at det bare var pels :D


onsdag den 5. december 2012

Flyttekage aka kanelkage

Hende der den søde Bitten hev jo teltpælene op sidst i november og jeg assisterede ved flytningen det bedste jeg havde lært.. Så jeg bagte kage! Det er det jeg kan ;) jeg er hverken handy eller super stærk, så det var mit frivillige lod. Altså jeg er god til at organisere, men det er bare lidt fesent kun at bidrage med det talent ;)


Valget faldt efter meget debat, på en kage der minder meget om en min svigermor ofte bager. Den er svampet, krydret og god til mange :) Desuden er det en "håndkage" der ikke kræver så meget udstyr for at spise den.

Jeg har faktisk er ret alvorligt traume overfor såkaldte "bradepandekager"! Alt, alt for mange tørre, papbradepandekager dengang jeg gik i børnehave, DUS (SFO for jer uden for Aalborg) og folkeskole har sat sine spor og jeg forbinder altid en sådan kage med noget træls og tørt. 
Det vil jeg gerne have vendt og den her kage sparker r**. 

Kanelkage med lækker glasur
125 g blødt smør
350 g sukker
Kornene af 1 vaniljestang
400 g mel
5 tsk kanel
1 knsp salt
2 tsk natron
1/2 liter kærnemælk

1. Pisk det bløde smør rigtig godt sammen med sukker og vanilje.
2. Bland mel med kanel, salt og natron. Pisk det godt ud i smørblandingen.
3. Pisk kærnemælken i til den er optaget i dejen.
4. Smør en bageform godt med smør og fordel dejen der. Jeg brugte min Scanpan på 39x27 cm.
5. Bages i ca. 30 min ved 200 grader

Glasur
75 g smør
5 spsk stærk kaffe
kornene af 1 vaniljestang
2 spsk kakaopulver (til bagning!)
1/2 tsk kanel
375 g flormelis

1. Smelt smør i en lille gryde sammen med kaffen.
2. Rør vanilje, kakao og kanel i og derefter flormelis.
3. Hæld straks glasuren ud over den lune kage og fordel det hurtigt. Det sætter sig rigtig hurtigt!



tirsdag den 4. december 2012

Æbleskiver med grønkål og to slags ost

Jeg så nogle rigtig lækre æbleskiver hos Pernille og jeg blev simpelthen nødt til at gøre hende kunsten efter. Jeg brugte hvad jeg havde i gemmerne og hvad jeg tænkte det kunne blive godt. Og godt det blev det! Sprøde og bløde æbleskiver med masser af smag :)


Æbleskiver med grønkål og to slags ost 16-17 stk
110 g hvedemel
2 spsk majsstivelse (maizena)
1 tsk bagepulver
1/4 tsk fint salt
spsk finthakket frisk basilikum
2 håndfulde hakket frisk grønkål
60 g fintrevet parmesanost
2 store æg, delt i blommer og hvider
2,7 dl kærnemælk
3 spsk smeltet smør, afkølet
100 g. groftrevet fast ost, jeg brugte castello Alps selection men vesterhavsost vil være god

1. Rør mel, maizena, bagepulver, salt, basilikum, grønkål og parmesan sammen i en stor skål
2. Rør æggeblommer sammen med mælk og smør i en lille skål og rør det derefter i melblandingen. Dejen bliver klumpet.
3. Pisk æggehviderne stive og rør 1/3 i dejen fra før. Vend herefter forsigtigt resten i.
4. Varm en æbleskivepande rigtig godt op og pensel fordybningerne med lidt smør.
5. Fyld 1 spsk dej i en fordybning, drys 1/2 tsk ost i og dæk med 1 spsk dej. Fortsæt med resten af fordybningerne. Vend dem 1/3 omgang med et trægrillspyd efter 2-3 minutter, lad dem stege 2 minutter og vend dem herefter helt rundt. De skal være lidt mørkere end mine. Hold de færdige æbleskiver varme i ovnen ved 50 grader.

Jeg serverede dem med lidt varm tomatsauce :) Daniel ville gerne have haft lidt kød, men det er der jo ikke noget nyt i ;) lidt sprøde bacontern ville nok heller ikke være at foragte. Alt i alt en skøn, alternativ aftensmad jeg bestemt laver igen!

Nu til noget lidt andet!
Jeg har nemlig haft Canon Eos M i hænderne i nogle uger nu og jeg har efterhånden fået en rigtig god fornemmelse af det.
Jeg har lavet en lille opsamling:
- Brugvenligt! Kameraet er nemt at gå til og mange af funktionerne ligger rigtig naturligt og er derfor nemme at finde rundt i.
- God udnyttelse af lyset! Det er svært at finde ordentlig lys i disse kolde dag, men jeg jeg synes faktisk at kameraet gør det rigtig godt og tager gode, klare billedet. Selv i tusmørke.
- Lille og kompakt! Det er en smule mindre en et standart spejlrefleks, men når linsen er på er forskellen  faktisk ikke så stor :)  Taskerne skal være ca lige store.
- Touchscreen! Den giver et overskueligt overblik over diverse funktioner og menuer. Det kræver dog lidt tilvending synes jeg. Du vil måske ikke tænke over det hvis du er vant til et kompaktkamera.
- Jeg har stadig rigtig svært ved at vende mig til kun at kunne bruge skærmen som guideline når jeg tager billeder. Lige på det punkt er jeg godt nok mere til mit spejlreflekt, specielt hvis motivet bevæger sig (hundehvalpe!), men igen - har du kompaktkamera mærker du det nok ikke :)

Det er ihvertfald et rigtig dejligt kamera, der tager godt imod dig og er let at samarbejde med. Jeg ser det som en rigtig god investering hvis du allerede har et kompaktkamera med ønsker at opgradere uden at skulle sætte dig ind i spejlreflekskameraets lidt mere komplicerede verden.

mandag den 3. december 2012

Madklub med thanksgivingtema

Så har vi haft endnu et hyggeligt møde i makklubben :) Det skulle egentlig have været på selve Thanksgiving, men vi blev forhindrede. Det blev derfor flyttet til tirsdag i sidste uge. Og ja, temaet var selvfølgelig stadig thanksgiving, men selvfølgelig med lidt fri fortolkning. Vi var hos mig og det ville være lidt voldsomt med en kalkun på 5 kg ;)

indbagt camembert, indbagt brie, tranebærsauce, cranberry sauce, forret, thanksgoiving, filo, dej
Pernille stod for forretten og lavede en rigtig lækker en af slagsen. Camembert og brie i filo serveret med en krydret tranebærsauce med whiskey! Opskriften kan du finde lige her. Rigtig spændende forret!

thanksgiving burger, stuffed turkey breast, fyldt kalkunbryst, tranebærsauce, cranberry sauce, appelsin, orange, kaleslaw, grønkålsslaw

Jeg havde rigtig svært ved at bestemme mig for hvad jeg skulle lave til hovedret. Det skulle selvfølgelig indeholde kalkun, men samtidig ikke være alt for omfattende, da jeg fik jeg skulle have lavet en rodbehandling samme dag.

Valget faldt på en lidt hjemmestrikket ide om en thanksgiving burger. Fyldt kalkunbryst, grønkålsslaw og tranebærsauce med appelsin i hjemmebagt langtidshævet grov bolle.


fyldt kalkunbryst, bacon, perisllepesto, stuffed turkey breast

Fyldt kalkunbryst med persillepesto og bacon
ca. 1 kg kalkunbryst
2 store håndfulde bredbladet persille, skyllet
2 fed hvidløg
1 dl hasselnødder
fintrevet skal af 1 citron
1/4 dl olivenolie
salt peber
200 bacon i tern
1 pk bacon i skiver

1. Blend persille sammen med hasselnødder, hvidløg, citronskal, olivenolie, salt og peber til en tyk pesto
2. Skær en stor lomme i kødet og krydder hele kødstykket med salt oog peber. Fyld persillepestoen inden i lommen i et fladt lag.
3. Blend baconternene til en ensartet fars, fordel det over persillepestoen og luk kødet sammen med snor eller kødnåle.
4. Dæk kødet med baconskiverne og steg det i ovnen ca. 50 min ved 200 grader

Grønkålsslaw
100 g skyllet og finthakket grønkål
1 dl skyr
1/2 dl mayonnaise (vigtigt for optagelse af vitaminerne i grønkål)
2-3 tsk dijonsennep
evt. ristede, hakkede hasselnødder
1 1/2 dl tørrede tranebær
salt, peber

1. Bland det hele godt sammen :)

Tranebærsauce med appelsin
250 g friske tranebær
145 g sukker
1,7 dl appelsinsaft (2 store appelsiner)

1. Varm appelsinsaft og sukker ved middelvarme til sukkeret er opløst.
2. Tilsæt tranebærne og lad dem simre ind til de begynder at sige "pop" og springe.
3. Lad saucen småkoge i 15 min til de friske tranebær ikke længere et hårde og er kogt lidt ud. Saucen tykner ret meget når den køler af.

Note: En rigtig lækker og mættende hovedret med mange smagsnuancer og teksturer :) Den er ikke særlig pæn, men det smager dejligt! En anden kan vil jeg lave sweet potatoe frites til :)

Desserten var en svampet, krydret gulerodskage med en dejlig frisk limeglasur :) åhja hvor blev vi godt nok mætte og tilpasse endnu engang. Næste gang er først mellem jul og nytår, men det kan også komme hurtigt nok lige pluselig! Temaet er æbleskiver til alle tre retter :)

søndag den 2. december 2012

Vinder af give away :)

Glædelig december!
Så har jeg trukket en vinder af min give away :) Først og fremmest, tusind tak fordi i tog jer tid til at fortælle alle jeres hygggelige historier! Jeg må virkelig lave nogle flere give aways.

Jeg brugte random.org til at udvælge vinderen...


Og det blev: Pernille med kommentar nummer 33! Mon ikke udstikkerne falder i god jord og spreder julehygge :) Det er ihvertfald svært ikke at komme i julestemning med den fine 1. december sne (og den million julegaver jeg har pakker ind i Kop&Kande de sidste fire dage).

Til sidst et lille billede at den brede JulePixi der inspicere sneen! Hun ser godt nok lidt bred ud, men det er bare fluff!

mandag den 26. november 2012

Jordroderi på grunden!

Så er det vist tid til en lille opdatering ude fra vores grund :) min tålmodighed er stærkt sat på prøve og jeg er konstant bekymret om de nu når det?! og hvad der så skal ske?! har vi nu styr på?! har de nu styr på det?! Jeg får lidt afløb for mine boligfrustrationer ved at kigge rigtig meget på indretning, men så bliver jeg frustreret over at jeg er vildt dårlig til at skabe en sammenhæng ;) ja, det er ikke nemt!

Lejligheden består, rent indretningsmæssigt, af en kælling fra hver by. Alt for meget gøjl, gak og lal. Jeg glæder mig sådan til at få orden i det og forhåbentlig få skabt en lys, nordisk-ish stil med naturlige elementer, rene linjer og pæne ting. Jeg kan ændre mening 100 gange endnu, men jeg må se om jeg ikke kan tage mig sammen til at lave et indlæg med mine møbeltanker osv. Så kan det også være i har nogle guldkorn ;)

Tilbage til vores byggerod! Vi har nemlig fået en vej, ehm eller noget der minder om. Det er ihvertfald starten på den vej der skal sno sig igennem grundene.

Se, det er vores vej :) Jordbunken er vores!


Vores kommende indkørsel kommer ca til at være imellem de to laveste plastikrør til venstre i billedet.

Her er vores grund så :) inkl vores fine, fine bunke jord. Jeg håber godt nok snart at der sker noget lidt mere spændende end alt det jordroderi. Det er så svært at forholde sig til og det føles ret uvirkeligt det hele.

Bitten flyttede faktisk i forgårs! Tilfældigvis bor de nu 900 m fra hvor vi (forhåbentlig!) kommer til at bo, så det er bare noget så rart :) Det er også derfor jeg lige kom til at smutte forbi grunden på vej derud. Jeg assisterede det bedste jeg kunne mht. flytning, men da jeg ikke kan løfte alverden bagte jeg en lækker kage til det hårdtarbejdende folk. De løftede, mens Bitten, hendes søster og jeg knoklede på med at få hele køkkenet på plads.

På vej til flytningen kørte jeg lige forbi efter en gang bubbletea ;) Bitten havde klaget over at det var gået hendes næse forbi og da jeg havde fået et par værdibeviser af min søster passer det perfekt!
Bitten var en jasmin te med green apple, appelsin bobas og gelly mix. Min var en papaya yoghurt tea med passion bobas.

Endnu engang de sødeste låg :) Begge varianter var rigtig gode! 

lørdag den 24. november 2012

Ananasmarmelade med vanilje, ahornsukker og rom

Ananaser kan være tricky at købe. Ihvertfald for mig og der er ikke rigtig nogen af de populære husråd der virker for mig når jeg skal vælge en. Slet ikke den der med at hive i et blad! Fakta er altså at jeg oftest kommer hjem med en der ananas der slet ikke er klar til at blive spist. Så bliver den bare til marmelade :) Det er rigtig lækkert på brød, i desserter og til pandekager. 

Billedet er taget med Canon Eos M med standart objektiv. Igen en god oplevelse og jeg er efterhånden ved at have lært det ret godt at kende. Det hjælper selvfølgelig også at læse i manualen!  Selvom jeg som tidligere nævnt har haft lidt svært ved at vænne mig til "point and shoot" igen, er jeg faktisk ved at komme helt godt efter det. Jeg mangler mit portrætobjektiv, men det der følge med standart gør det faktisk rigtig godt!

Ananasmarmelade med vanilje, ahornsukker og rom ide og inspiration fundet her
1 stor ananas
1 vaniljestang
9 spsk ahornsukker - købt hos kasa-dk
1 spsk mørk rom
saften af 1/2 citron
1 tsk gelatinepulver

1. Skær top og bund af ananasen. Fjern de alle de små "blomster" der er i frugtkødet og skær kernen af ananasen ud ved at skære i en firkant omkring den. Skør frugtkødet i meget, meget små tern. max 1x1 cm.
2. Kom ananasternene, vaniljekornene samt den tomme vaniljestang, ahornsukker, rom og citronsaft i en gryde.
3. Bland det godt og lad det koge op. Skru ned på middel varme og lad marmeladen småsimre til ananasstykkerne er møre og bliver en smule transparente. jeg tror mit simrede i 30-35 min, med omrøring engang imellem. Smag marmeladen til med citron og ahornsukker.
4. Skub ananasen lidt til side i gryden, så du har en lille sø med ananassaft. Drys gelatinepulveret over og sørg for at røre det hele rigtig godt rundt.
5. Hæld marmeladen på helt rene glas og lad dem køle af og opbevar på køl. Jeg skyllede først mine glas i kogende vand og derefter i vodka.

Note: ananasen koger ikke ud som mange andre frugter og det er derfor vigtigt at stykkerne er ret små fra starten af. Ahornsukker smager skønt og giver en rigtig lækker krydret sødme sammen med vaniljen. Den mørke rom giver en rigtig god dybte til ananasen. Jeg brugte en sjat Morgan Jamaica Rum, men har du kun lys rom går det sikkert også.

Vi var et smut ude hos mine forældre på gården i går, hvor Pixi rigtig fik tumlet med Fiehunden. Vi endte faktisk også med at gå en god tur ud over markerne med hundene løse. Det var nogle meget trætte og sorte hunde vi havde med hjem igen! Pixi er også helt færdig idag og har taget ejerskab over vores ene sofa og begge tæpper.
Se bort fra de små sorte, fedtede poter og hendes hippielook ;) Hun trænger både et et grundigt bad og en klipning. Godt hun har sine egne lommepenge!

fredag den 23. november 2012

Give Away! Har du noget der skal udstikkes?


Du har mulighed for at vinde 15 udstikkere efter eget valg fra Udstikkere.dk :) Nu er det jo efterhånden helt legalt, i mine øjne, at kaste sig helhjertet ud i julebagning og hvad er mere perfekt til peberkagerne end fantasifulde udstikkere? Eller hvad med prinsesse eller piratkager til en børnefødselsdag?

Selv er jeg lidt vild med denne legende kat!

Eller hvad med en bette damesko?

Hvad er din favorit(er?) fra udstikkere.dk? For at deltage i min give away er alt du skal gøre:
- Skrive en kommentar til dette indlæg inkl din e-mail!
- Linke til din absolut yndlingsudstikker inde på Udstikkere.dk og gerne sige hvad du vil bruge den til

Jeg trækker en vinder Lørdag 1. december kl 17 :) Må heldet være med dig!

onsdag den 21. november 2012

Havregrødsboller med skyr

Eos M kameraet blev endnu engang taget i brug, da det begyndte at lidt mørkt uden for. Jeg har faktisk ikke brugt andet siden jeg fik lov til at afprøve det :) Bollerne havde jeg set her hos Camilla. Jeg spottede dem faktisk lige før en nattevagt i sidste uge og vidste at jeg blev nødt til at lave dem når jeg stod op igen næste eftermiddag! Jeg elsker, elsker, elsker hjemmebagt brød og kunne faktisk leve af det tror jeg ;) Det er dog ikke så sundt ifølge de kloge. Der er bare ikke noget som et hjem der dufter af nybagt brød.

Havregrødsboller med skyr 14 stk
ca. 2 1/2 dl lun havregrød (jeg zappede 1 1/2 dl havregryn med 2 dl vand i 1 min i mikroovnen)
2 dl vand
50 g gær
3 dl skyr
2 spsk olie
2 dl svedjerug
2 dl ølandshvede, fuldkorn
7-10 dl hvedemel (men hold lidt tilbage)
1 æg, sammen pisket
havregryn

1. Bland havregrød med vand i en stor skål og rør gæren ud deri.
2. Rør skyr, olie og svejderug i til massen er ensartet og rør ølandshveden i lidt efter lidt.
3. Ælt hvedemel i lidt efter lidt og ælt dejen rigtig godt igennem. Den skal være mættet men må godt være let klistret.
4. Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
5. Del dejen i 16 stykker, tril dem til boller, placer på bageplade, pensel med æg og drys med havregryn.
6. Lad bollerne hæve tildækket i en time og bag dem derefter ved 225 grader i ca 18-20 min.

Note: Bollerne har en rigtig lækker svampet og lidt sej krumme og en skøn smag. Selvom der ikke er kerner i mætter de rigtig godt og jeg holdt mig mæt på dem længe. De er også gode til madpakken, også i en nattevagt ;) De vil også helt klart have godt af en omgang koldhævning! Der er nu ikke noget som nybagt brød med koldt smør.

Jeg skal lige vende mit til at have et "point and shoot" kamera i hænderne i igen. Jeg stod faktisk med det oppe foran ansigtet et par gang, ren og skær vane ;) og ja der var måske nogen der synes det var lidt sjovt. Jeg synes at EOS M tager nogle flotte, klare billeder hvor langt de fleste kan være med uden at skulle sætte sig ret meget ind i alt det tekniske og så kan jeg faktisk godt, åbenbart, lidt at arbejde med kameraets skærm som guide engang i mellem :)

Jeg er rigtig glad for at i tog så godt imod det forrige blogindlæg :) jeg var som nævnt rigtig meget i tvivl om det hørte til på bloggen, men jeg at det var godt jeg gjorde det! Godt for mig og måske der er andre der på en eller anden måde kan få glæde af det. Døden er en svær størrelse at forholde sig til!

Nu tror jeg at jeg vil stikke hovedet i køleskabet for at finde ud af hvad der trænger til at blive brugt og hvordan det kan gøres spændende. Hele udfordringen ligger, som altid, i at det skal være enkelt, hurtigt,  gerne tømme køleskab og smage godt ;) Jeg tror også jeg vil kigge dybt i viktualierummet, det trænger nemlig grusomt til at blive tømt lidt ud i. Måske jeg en dag bare skal poste en lidte med fødevarer jeg skal have brugt og bede jer om at komme med bud på retter og anvendelsesmuligheder. Dovenskaben længe leve ;)

tirsdag den 20. november 2012

Det sidste farvel

Nu er der efterhånden gået en uge siden at vi desværre var til begravelse på Fyn. Det er desværre Daniels elskede farmor der ikke er mere. 
Begravelser hårde, grimme og konfronterende. Du bliver er tvunget til sidde der og være bundulykkelig og ked af det uden mulighed at at gemme dig eller trække dig fra det hele. Du er der der. Du hører præstens ord og du reflektere måske endda over fortiden og den fremtid der nu kommer.
Det er så hårdt! men jeg tror på at det også er en utrolig vigtig del af processen omkring sorgen. Man er tvunget til at se det hele i øjnene. Jeg ved at jeg selv har brug hele ritualet i kirken for at kickstarte bearbejdelsen af min sorg og uden den tror jeg faktisk at jeg vil være lidt fortabt og trække mig ind i mig selv. Simpelthen bare lukke af!

Generelt er død og begravelser ikke noget der tales ret meget om. Det gør simpelthen ondt og det minder os om hvor skrøbeligt det hele i bund og grund er. Begravelser er forbundet med smerte, men de kan også være utrolig smukke, selvom tabet er frygteligt.

Daniels far bad mig om at tage billeder til familien og jeg brugte det kamera jeg er ved at afprøve
Jeg har været utrolig ubeslutsom og været usikker på om jeg ville smide lidt billederne her, men det var bare sådan en smuk dag! og jeg synes det er vigtigt ikke at blive skræmt af døden og begravelser. Det er desværre uundgåeligt og noget vi alle skal stå ansigt til ansigt med før eller siden. Det er helt normalt! Daniels farmor var var meget direkte og lige til. Derfor synes jeg godt at jeg kan vise billederne.

Jeg vil egentlig bare lade billederne stå for sig selv. Der var den smukkeste himmel, de smukkeste blomster, de smukkeste salmer og da vi kørte fra Fyn, den smukkeste regnbue på vores vej. Den fulgte os hele vejen hjem.