Jeg har modtaget forskellige bønner/linser både i tørret i pose og udblødte på dåse. Jeg ved at der er delte meninger om specielt kikærter på dåse vs. tørrede, men det har jeg ikke kompetencer til at udtale mig om endnu. Butterbeans'ne fungere ihvertfald rigtig :) og så er det altså nemt!
Som min arbejdsrutine ser ud lige nu sætter jeg vældig stor pris på "convenience" og nemt, hurtigt og rigtig godt er nøgleordene for mig i en travl hverdag. Vi bor i en flyttekasse og når jeg først er hjemme ved 17.30 tiden går aftenen rigtig hurtigt. Nogle dage har vi haft overskud til at planlægge et godt stykke forud men vi andre dage dage vi det lidt som det kommer. Jeg ved ihvertfald med mig selv at jeg nok ikke lige vil få sat bønner i blød sådan som tingene ser ud lige nu.
For mig har bønner altid været forbundet med lidt tør og trist mad, men igen, tilberedt anderledes er de helt fantastiske! De har et højt indhold af både protein samt fiber og mætter derfor godt.
Nu sommeren rigtig har visit sig fra sin pæne side valgte vi at grille i går og jeg lavede derfor en hurtig og lækker dip af min dåse butterbeans. De har i sig selv en mild og cremet smag der nemt tager imod smag fra f.eks. krydderurter.
Dip med butterbeans, krydderurter & citron
1 dåse butterbeans
1 håndfuld persille
1 håndfuld purløg
1/2 håndfuld basilikum
1/2 håndfuld citronmelisse
1-2 fed hvidløg
saften af 1lille citron
2 spsk olivenolie
2-3 spsk creme fraich, skyr, yoghurt mm.
salt, peber
1. Hæld bønnerne i en sigte, skyl dem og lad dem dryppe lidt af.
2. Skyl krydderurterne og blend dem sammen med bønnerne og de resterende ingredienser. Smag til :) Dippen kan se lidt tynd ud, men den sætter lidt sig efter 1/2 time på køl.
Note: Dippen er meget sommer og frisk. Den går rigtig godt sammen græske kebabspyd, grillede pølser, tomatsalat, i en pasta/kartoffelsalatsalat, til nybagt brød og sikker også til ovnkartofler. Brug gerne de krydderurter du lige har.
Jeg har ihvertfald fået mere mod på de frelste bønner, linser og kikærter nu. Jeg skal vist også lige have købt lidt butterbeans til mit nye viktualie rum! De er også lækre at hakke groft, marinere og smide i en salat.