Jeg elsker strawberry cheesecake, men jeg har faktisk et, til tider, ret anstengt forhold jordbæris. Det skyldes nok mest af alt nogle af de frygtelige købevarianter der findes derud. Med Klidmosters version i baghovedet og en nyfunden sorbetkærlighed, blev jeg jo næsten nødt til at give jordbæris en ny chance. Isen er intet mindre end knuselskelig på et højere plan! jeg havde den fine Bitten på besøg i går, i ved hende med de rare gaver og selvfølgelig skulle hun da have is! Med alle ingredienserne på lager er det svært at lave være ;)
Strawberry Cheesecake Ice Cream 1 liter
450 g jordbær, rensede og pillede
1 1/2 dl piskefløde
1 dl mælk
1 ds. kondenseret mælk 397 g
125 g. mascarpone
kornene fra 1 vanillestang
lille nip fint salt
55 g. digestivekiks, knust groft
1. Blend 350 g af jordbærene til pure sammen med den kondenserede mælk
2. Blend herefter mælk, fløde, mascarpone og salt med.
3. Skær de resterende 100 g. jordbær i små tern.
4. Frys massen på ismaskinen til den er næsten færdig og vend jordbærternene i.
5. Frys isen videre i ca. 5 min.
6. Læg isen i to lag med de knuste kiks og rør isen let og hurtigt igennem med en lille ske.
7. Frys isen færdig i fryseren.
Note: Det er en fantastisk cremet, tæt og silkeblød is der har en fantastisk rar og blød jordbærsmag med vaniljen i baggrunden. De små, frosne jorbærtern er nogle små smagsbomber der bryder den cremede is med deres letsyrlige bid. Kiksekrummerne giver en rigtig skøn "cheesecaked" fornemmelse når man spiser isen :)
Jeg vil tro at du sagtens kan erstatte mascarponen med flødeost naturel, men i såfald også erstatte 1 dl mælk med 1 dl fløde :) Det er nemlig ikke alle der har lige nemt ved at få fat i mascarpone i deres lokalområde, har jeg hørt fra en pålidelig kilde.
Vi levede dog ikke af is alene i går, lidt aftensmad blev det selvfølgelig også til. Endda af nemme slags! Jeg har lige købt en paninigrill og med et par dyk i fryser og viktualierum blev det til disse quesadillas.
De blev lavet af Corn tortillas, skinke, mozzarella, mascarpone, sort peber og pumpkin seed & chili pesto.
Jeg brød desværre ikke rigtig om selv tortillaen. Jeg vil langt hellere have en alm. hvede tortillas, men den faldt i god jord hos de andre. Pestoen blev jeg tilgengæld super positiv over! Den er ret grov, med hele græskarkerner og smager af grillede peberfrugter. Det er ikke voldsomt stærk, men tilpas krydret for sådan en som mig ;)