Mad med hjertet - Hvad banker dit hjerte for?

søndag den 28. februar 2010

Line har fødselsdag, og det har hun jo og det er i dag :)

I dag er det mi'in fødselsdag hurra hurra hurra :) så er jeg 24 vintre og kan mærke alderen trykke. Jeg fik besøg af min mor, far og Fie-hunden her til noget middagskaffe før min mor skal arbejde. Nu har jeg besøg af min lillesøster og hendes kæreste :) de bliver her til noget skønt aftensmad og hygge. Jeg har fået nogle fine gaver jeg nok lige skal få taget billeder af og lagt op senere :) bettesøsteren har virkelig ramt plet.

mandag den 22. februar 2010

Fødselsdag hos mormor

Så blev det snestorm IGEN i Aalborg, det har godt nok været træsl med alt det sne og sjap på vejene, men vi kom da sikkert til/fra Viborg med skæbnen i mine kyndige chaufførhænder ;) hvis jeg ikke er elitebillist når vi er færdige, så ved jeg ikke hvad.
Lørdag var vi til fødselsdag hos min dejlige mormor og morfar, med mad fra Skalborg kro und alles. Jeg glemte desværre at tage kameraet med :( men her menuen i mentale billeder.

Forret: lakseroulade m. rejer
Hovederet: Kalv stegt som vildt med waldorfsalat, tyttebær og det hele.
Dessert: Citronfromage
Forret og hovederet var super lækkert og lige efter mit hovede :) Citronfromagen var meget flad i smagen, men havde en god konsistens :)

Kagen til kaffen stod jeg for. Det blev til et par lagkager, hvor den ene havde jordbærmousse og appelsinmarmelade og den anden hjemmekogt vanillecreme og karameliserede bananskiver :) Jeg lånte et par fade af mormoderen og da jeg kom med kagerne spurgte hun om jeg ikke ville have det her flotte lagkagefad :)

Nu vil billedet ikke lige makke ret :( men, fadet tilhørte min oldemor og jeg er bare så glad for det :) jeg elsker ting der har sjæl og historie.
Der var også 5 kagetallerkner med dertil :) det er fantastisk at have sådan en skøn mormor.
Jeg havde midtvejsevaluering med med min vejleder på Stokrosevej og det gik bare rigtig rigtig godt :) jeg fik ros, klap på skulderen og skla bare klø på sådan som jeg gør nu. Jeg kunne simpelthen heller ikke forstille mig en sødere vejleder :) hun er bare herlig!
Nu står den på sofahygge og evt. middag med Sidney Lee ;)

fredag den 19. februar 2010

R.I.P. lagkagebunde - Hello trøffelkugler (og ovnbagt spinat-tomat æggekage)

Nå! når nu noget mislykkedes kan man lige så godt få det bedste ud af det :) Jeg havde en rest mørk smørcreme og hindbærsmørcreme i fryseren, så det og lagkagebunden blev smuldret og mixet til ukendelighed sammen med en klat hjemmelavet brombærmarmelade og noget kakao. Voilá trøffelkugler rullet i kokos :) ingen madspild her + jeg fik ryddet lidt op i fryseren.

Efter at have makket rundt i køkkenet med at koge vanillecreme, jordbærkompot og karamelisere bananer gad jeg ikke det vilde køkkeneventyr her til aften. Så det blev blev lidt let, det kan passe sig selv :)

Spinat-Tomat æggekage (4 pers. )
  • 10 små æg
  • 3 dl. mælk
  • 2½ tsk maizena
  • 2 store håndfulde frosset, hakket spinat. optøet og klemt for væske.
  • 4 tomater i tynde skiver
  • 1 fed knust hvidløg
  • salt, peber
  1. Forvarm ovnen på 200 grader
  2. Pisk æggene let sammen med mælk, hvidløg, maizena og salt, peber
  3. Rør spinaten ud i æggemassen og hæld den i et ovnfadtfad på ca. 25x30 cm.
  4. Fordel tomatskiverne over og drys med ost.
  5. Bages ca. 30 min. ved 200 grader (du kan evt.¨også ligge et frosset kyllingebryst et andet fad, dryp med olie og krydder. Lad det stege med i ovnen i ca. 30-40 min)
Jeg modtog en swap-pakke i dag, hele vejen fra USA :) Den her gang var det ikke chokolade, men en "big fat stuffed envolope"-swap.


Der var bl.a. den her fine hjemmestrikkede ovnhandske med :) den er bare sød og jeg tror næsten ikke jeg kan få mig til at bruge den da jeg er lidt af en gris når jeg laver mad :D
Den er forret med pink merino uld, der isolere mod varmen :)


derudover var der the breve, øreringe, en halskæde (i en lille pose), et postkort, et armbånd og noget ser specielt faldt i god jord hos mig, opskrifter til 7 dage fra et Rachel Ray magasine :D jeg eeelsker Rachel Ray og det er bare nogle spændende opskrifter. Det er bare dejligt at få pakker og en lille hilsen :)
Mig og yndlingstøserne har lige bestilt flybilletter til London 5 dage sidst i August (igen) :) hold op hvor jeg glæder mig. Diverse Food courts skal bare endevendes for gode sager. Den her gang vil vi også gerne se en musical den her gang og evt. London Dungeon, hvis nerverne er til det :D
Nu skal jeg 1 uge til mallorca, 1 uge til tyskland og 6 dage til London næste sommer :) der er bestemt noget at se frem til.
apropros London.. så sidder jeg lige og ser "Jump London" zulu, der er en udsendelse om parkour Det er bare så imponerende, ikke mindst fordi de har styr på hvad de laver og det er så flot udført. Det tager jeg virkelig hatten af for :) men de har også trænet i en frygtelig masse år.
Anja har tagget et super initiativ til til et sjov "projekt" for et par af os bloggere her i Aalborg :) så hvis alt går vel kommer der nogle sjove/hyggelig oplevelser og indlæg ud af det.

(%(/)&)=*¤#"¤(? lagkagebunde..


jeg har tilbudt at lave et par lagkager til min mormors fødselsdag her i weekenden, de åndsvage lagkagebunde vil ikke ret meget andet end at falde sammen! ork..
Jordbærmoussen er lavet, vanillecremen kogt og bananerne er klar til at blive karameliseret og så ligger der bare sådan en flad bund i springformen. hmm...

onsdag den 17. februar 2010

Livet med Bitten!.. og After Eight Cupcakes

Ja Bitten , jeg har stjålet din overskrift :D Det er det man får ud af at frempromovere at du, den nsæte halvanden uges til er 24 og jeg kun 23 og at du er ældst og klogest! nææ du :) den 28. feb. har jeg fødselsdag, bliver 24 og kommet et skidt nærmere knogleskørhed, hoftebrud og en for kærlighed for svesker.

Men altså.. I går havde jeg en dejlig eftermiddag aften med Bitten, efter at jeg kom hjem fra Viborg af. Vi handlede ind sammen og lagde hårdt ud med at bage nogle After Eight cupcakes fra Bitten ualmindelige dejligt, nye bog, "Masser af kager".

Sådan ser skattebasserne ud :) dejen var en af de der tykke slags der ikke kan hældes og bestemt ikke render nogen vegne. Det giver bare de flotteste cupcakes.


Vores aftensmad, var ret simpel men god :) nogen vil måske sige dovenskab længe leve, men vi siger kreativiteten længe leve! Vi faldt over sådan nogle grill baguettes med hvidløg og barberque og smed lidt skinke og ost på.

Min smukke cupcake. Det smager stort stort set som de pebermyntecupcakes vi før har lavet. Begge smager fantastisk og jeg er desuden stor fan af chokolade ganaches på toppen :) den giver lige det sidste. Det er bare 1½ dl. fløde varmet langsom op med 150 g. mørk chokolade til chokoladen er smeltet og du har en ensartet blank masse :) den skal lige afkøle ½ times tid og så er den klar :)
Mens vi guffede After Eight cupcakes og drak kærnemælk! så vi både årgang 0 og de nye afsnit af de unge mødre :D så er man da underholdt. Bitten var dog ved at få et mindre nervesammenbrud da tv signalet drillede lidt hehe.
Det var en fantastisk hyggelig aften og Bitten fik oven i købet to forsinkede fødselsdagsbilleder (som hun lover at putte billeder af på sin blog) og min gamle blender. Det var en skøn aften i godt selskab :)
Jeg har aftenvagt på Stokrosevej i dag, så det bliver på efterfølgende overnatning på et kontor og dagvagt.. men! denne gang har jeg garderet mig med en luftmadras jeg håber er tæt, så måske sover jeg som en sten i nat :) Der bliver holdt hygge/spille aften i aften inkl. singstar og hvis der er nogen der kan rydde en forsamling med en sang er det vist mig :D
Jeg har heldigvis fri fredag og den skal bruges på at kokkerere 2 lagkagelignende kager til min mormors fødselsdag lørdag, men jeg har ikke rigtig nogen ideer om hvad det kan være :( nogen forslag?
Nu er det vist så småt ved at være morgenmadstid :) i må have en dejlig dag.

p.s. Jeg har lige meldt mig til i Det smager altid lidt af fugl's dejlige giveaway :) tag lige et kig på hendes inspirerende blog

fredag den 12. februar 2010

busy busy busy.. + instant chocolate mousse by Nigella

Så er endnu en hektisk, men fantastisk uge næsten gået :) det er der med at kende sine grænser med hensyn til stress er stærkt overvurderet ;)
Min praktik går stadig fantastisk, dagene forsvinder nærmest bare man blinker og jeg hygger mig helt fantastisk med det. Jeg har bl.a. lavet øllebrød til beboerne, hvilke er første gang :) jeg elsker øllebrød og det er virkelig en stærk undervurderet ret.
Som sagt har min uge været travl, men det har været med ene dejlige hyggeting (næsten) men når dagen starter kl.5 og slutter 16.30 så er der ikke super meget krudt tilbage.
Her er et lille kig på den lille uge hvor jeg har forsømt bloggen:

  • Søndag: Madklubben, bestående af yndlingstøserne og yndlingspernille, kom på besøg og vi havde ansvaret for hver vores ret + en der skaffede lidt drikkevarer. Yndlings-Pernille lavede flotte, lækre bruchetta med masser af frisk basilikum til forret. De var bare så gode og med tomat, basilikum og mozzarella kan det næsten ikke blive bedre.
Hovedretten (og køkken) stod jeg for og det blev Chicken feta-parmesan der er virkelig nemt, mættende og lækkert. Det præsentere sig dog ikke særlig godt, men det vejer smagen bestemt op for :) jeg brugte sådan en Puck "feta" den her gang, men det fungerede ikke super godt rent synsmæssigt. Jeg plejer at bruge den bløde Domyati ost i tern, den smuldre nemlig ikke.

Yndlings-camillaen kom tidligt, så vi lavede Nigellas "Instant Chocolate Mousse" sammen :)
Instant Chocolate Mousse by Nigella (4-5 pers.)
  • 150 g. barberque skumfiduser, klippet i mindre stykker (altså dem der smelter nemt)
  • 50 g. smør, blødt
  • 250 g. mørk chokolade, hakket fint (vi brugte 55% og det var virkelig stærk!)
  • 60 ml. varmt vand
  • 1/4 piskefløde, pisket til lækkert skum
  • 1 tsk. vanilleekstrakt (eller evt. lidt vanillesukker/vanillekorn)
  1. Put skumfiduser, smør, vand og chokolade i en tykbundet gryde og smelt det hele sammen ved lav varme. rør engang i mellem. Alternativt vil jeg tro at du kan putte de samme ting i en skål og smelte det i microovnen ved 30 sek. intervaller med ømrøring imellem.
  2. Lad den smeltede blanding afkøle lidt mens du pisker fløden og vanillen til skum.
  3. Rør en skefuld flødeskum i chokoladeblandingen og fold herefter resten i.
  4. Hæld det i nogle fine glas og sæt på køl til at det er kølet helt af :)
Note: Det er en virkelig lækker dessert, der har en konsistens der minder lidt om kage og et lidt mere fast og tung end almindelig mousse :) den tog bestemt heller ingen tid at lave. Vi brugte en 55% chokolade med knas og appelsin og den blev pænt stærk, så jeg vil nok bruge en mildere chokolade næste gang og måske med en lille dut flødeskum på toppen :) det var også rigtig lækkert med knas og appelsin.
  • Mandag: praktik + Vi fik besøg af en af Daniels rigtig gode venner fra fyn til aftensmad og overnatning.
  • Tirsdag: praktik + stadig besøg af vennen, der inviterede os ud at spise lækker mad på Azzurra.
  • Onsdag: praktik + besøg af yndlingstøserne til aftensmad og film :) virkelig hyggeligt selvom vi valgte at se på Hannibal Hildorph lave mad i stedet for film ;)
  • Torsdag: praktik + kædemøde for Kop&Kande i nordjylland inkl. spisning og fordrag med kædekontoret med ham der livstilsfidusen fra "kender du typen".
  • Fredag: praktik + flade ud.. big time..
Det var faktisk torsdagen der tog pusten fra mig. Alle de andre dage var bare hyggelige og afslappende :) jeg endte med at få migræne og blive rigtig skidt til det møde torsdag. Heldigvis fik vi en gratis pande :D yay!
Nu vil jeg bare putte med Daniel og slå mave efter nogle lækre røde bøffer og se frem til en Ben&Jerry's is der venter i fryseren :)

søndag den 7. februar 2010

langtidshævede morgenboller og fersken-lime cheesecake

Den er weekend er også bare fløjet afsted i godt selskab :)
I går startede jeg dagen med at bage nogle langtidshævede morgenboller (dovenskaben længe leve) der jo havde passet sig selv i køleskabet i løbet af natten. Jeg mener at jeg rendte på opskriften sidst jeg var i praktik og den er efterhånden blevet lavet i utallige versioner med forskellige meltyper og nødder/kerner. Det er en god måde at få brugt mel rester på :)

Langtidshævede morgenboller (12-13 store)
  • 7 dl. koldt vand
  • 10 g. gær
  • 2 tsk salt
  • 400 g. hvedemel
  • 200 g. rugmel
  • 100 g. grahamsmel
  • 100 g. sigtemel
  • 100 g. nødder/kerner/frø (jeg brugte 40 g. hakkede mandler, 40 g. hakkede hasselnødder og 20 g. hørfrø)
  1. Rør vand, gær og salt sammen med en grydeske (eller din KitchenAid hvis du er doven, men det kan nemt klares ved håndkraft.
  2. Tilsæt herefter mel, kerner/nødder/frø.
  3. Rør det hele grundigt sammen til en meget tyk, sej, klistret grød.
  4. dæk skålen til med film og stil den i køleskabet min. natten over.
  5. Dyp en stor grydeske i en skål vand og tag en god klump dej op direkte fra skålen.
  6. Sæt bollen på bagepladen, dyp skeen i vandet og fortsæt med resten af dejen. de kan også drysses med hakkede nødder osv.
  7. Bages ved 225 grader i 18-20 min.
Note: de er virkelig nemme, er virkelig gode og mætter helt fantastisk :) de er bedst hvis de lige bliver lunet et par minutter før de skal spises, så bliver skorpen sprød igen.

I går var mig og Daniel på besøg hos en af mine veninder, jeg kender fra dengang på sygeplejestudiet, og hendes kæreste. Vi kom til kaffetid og fik kiksekage! Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har fået det :D det er ren nostalgi, man skal bare ikke tænke nærmere over hvad den er lavet af. Der blev snakket og snakket og snakket lidt mere :) Drengene brugte meget energi på at tæve hinanden i Wii og sparke dæk mens vi lavede den gode mad. De leger simpelthen så godt sammen de to ;) Vi fik noget virkelig lækkert, mørt oksekød med krydrede hasselbagte? kartofler, rødvinssauce, hvidløgsbrød og rødvin til :) rødvin er fantastisk og skal nydes i store glas og store mængder!
Jeg stod for desserten og her var valget, efter meget frustration over så mange valgmuligheder, faldet på en fersken-passion cheesecake fra "Byen Bedste Kager". Jeg kunne dog ikke opstøve modne passionsfrugter, så jeg blev inspireret af opskriften og digtede min eget :)

Fersken-Lime cheesecake (25 cm. springform)
Bund:
  • 220 g. digestive kiks, knuste
  • 75 g. hakkede mandler
  • 75 g. hakket chokolade (jeg brugte mørk)
  • 130 g. smør, smeltet
  1. Bland alle indgredienser godt sammen og pres det godt sammen i bunden af springformen.
Fyld: (lav gerne denne del dagen før den skal serveres og opbevar i køleskab)
  • 400 g. flødeost naturel (f.eks Aldi's eget mærke)
  • 130 g. rørsukker
  • 400 g. creme fraich 38% (jeg brugte 18% og det gør jeg altid i cheesecake)
  • 4 æg
  • saft og skal af 1 flot grøn lime
  • 2 store spsk maizena
  • korn af 1 vanillestang (gem evt. stangen til at lave dit egen vanille ekstrakt :))
  1. Rør Flødeost, creme fraich og rørsukker sammen.
  2. Tilsæt æg og lime skal + saft lidt efter lidt.
  3. Rør tilsidst maizene og vanillekorn i.
  4. Hæld fylden over kiksebunden.
  5. Bages ved 190 grader i 25 min. til kagen er fast, men stadig lys.
Topping:
  • 1 ds. ferskner (6 halve ferskner)
  • 100 g. vand
  • 100 g. sukker
  • saft og revet skal af en lime
  • 5 blade husblas
  1. Blend fersknerne helt og hæld dem over en gryde.
  2. Udblød husblasen i koldt vand.
  3. Tilsæt sukker og vand, og varm massen op til det småkoger i et minut og tad det af varmen.
  4. Knug husblasen let for vand og udrør hurtigt den den varme ferskenmasse.
  5. Hæld straks ferskenmasse over den kolde kage og stil på køl.
  6. Når toppingen er stivnet kan du løsne kagen fra formen med en lille skarp kniv.
  7. Enjoy og undskyld det dårlige belyste billede og det sjuskede stykke kage ;)
    Note: knap så fast som strawberry cheesecaken og lidt mere fluffy i det, men virkelig lækker, blød og cremet. Jeg syntes at limen gav den en fin krydret cirussmag og gjorde det godt sammen med den søde, friske fersken :) Jeg er sikker på at den også ville være en vinder hvis du kan finde 2 modne passionsfrugter til at erstatte limen i toppingen.
Jeg var så heldig allerede at modtage en pakke fra USA, igen fra et chokolade swap :) og sikke en pakke! der var dælme meget chokolade i. Swap'en gik ud på at sende 1 chokoladebar, men jeg fik 3!

3 Hershey's bare :) 1 creamy milk chocolate, 1 cookies'n'creame og 1 special dark. yum! Jeg har sagt det før og siger det igen.. det er bare så hyggeligt at modtage sådan nogle små pakker :) Jeg skal lige huske at jeg snart skal sende en pakke i en anden swap.
Nu kommer yndlingstøserne og yndlingspernille snart, vi skal nemlig madklubbe :) Vi holder det det her da jeg skal lave hovedretten, Chicken feta-parmesan. Og så har jeg hørt rygter om bruchetta og Nigellas chokolademousse ;) vi kommer ihverfald ikke til at sulte.

fredag den 5. februar 2010

Mustard Pork chops ala Nigella

Dagens aftensmad stod på en hurtig ret fra "Nigella Ekspress", der faktisk har ret mange gode opskrifter :)


Mustard Pork Chops 2 pers:
  • 2 koteletter (450 g. i alt)
  • 2 tsk hvidløgsolie
  • 125 ml cider (jeg havde en summersby der skulle bruges)
  • 1 god spsk grov sennep
  • 75 ml. piskefløde (jeg tror madlavningsfløde er ganske udemærket)
  1. put koteletterne i en pose og bank dem lidt flade med en kødhammer el. kagerulle.
  2. Varm olien på en pande og steg kødet ca. 5 min på hver side.
  3. Når kødet er gennemstegt, ligges det på en tallerken og dækkes med folie.
  4. Hæld cider på den "beskidte" pande og lad det småkoge i et minuts tid.
  5. Rør den grove sennep ud i cideren og rør herefter fløden i. Lad småkoge i et par minutter.
  6. Anret en kotelet på en tallerken og hæld lidt sauce over. Hvis du servere gnocchi el. pasta til, kan du vende det i saucen på panden.
Note: Overraskende lækkert og hurtigt at lave og med en lækker mild/syrlig sauce. Jeg ville ønske jeg havde husket at købe det grove sennep, da jeg tror det ville give en knap så tynd sauce og en god smag/konsistens. Jeg er også lidt ærgelig over at jeg ikke kunne finde gnocchi nogle steder, men alt i alt en god ret der bestemt skal laves igen :)
Fordi vi har arbejdet så mange timer i praktikken, har vi haft fri i dag :) Det trænger jeg også til efter at overnatte på en 5 cm tynd skummadras på et kontorgulv i Viborg Zz.. Jeg smuttede forbi en bager i morges og susede så ellers op til forældrene + Fie-hunden i sommerhuset i Hals.
Jeg byggede en fin snedame (næsten) helt alene.

Det er godt nok mange år sidden jeg sidst har bygget en snemand, men hold op hvor er det sjovt :D


Komplet med kartoffeltud, kavalergang und alles. Jeg byggede også en snehund der mest af alt kom til at ligne en katte-gris, men den blev tilintetgjort at to labrador der tilhøre en af min mor og fars venner. Den ene spiste begge øre og den anden tissede på den!


Det ville søde Fie, med benene fuld af snekugler, aldrig gøre ;)
Nu står den bare på afslapning med Daniel, et tæppe, en sofa, bananmuffins og Watchmen.
Og i morgen står den på langtidshævede grove morgenboller, nam!

mandag den 1. februar 2010

Almond butter & chorizo pizza pockets

For søren da hvor tiden dog flyver :) Endnu er herlig uge er startet, og mandag er næsten så godt som gået.
Nu hvor jeg har fået et lille venskab med peanutbutter OG en ny super lækker blender, bestemte jeg mig for at lave almond butter her i weekende. Jeg fandt en guideline hos den grønne pige og kiggede ellers efter ideer på nettet :)

Almond Butter:

  • 300 g. mandler
  • 1 -1½ tsk rapsolie (eller mandel olie hvis du har)
  • 1 knsp salt, mere eller mindre efter smag
  1. Rist mandlerne hurtigt på en varm pande under konstant omrøring.
  2. Hæld mandlerne i en blender og blend til de ligner rasp. Jeg brugte ICE funktionen og den alm. funktion på minimum. skrab ned ad siderne engang i mellem og ind i midten.
  3. Giv blenderen en pause engang i mellem, så den ikke overopheder. Når mandlerne ligner rasp, kan du tilsætte lidt olie og salt.
  4. Blend videre :) nu er vi der næsten
  5. nå den er glat og cremet er den færdig :)
    Note: Det smager super godt på rugbrød med banan på. mums! Man skal dog, lige som peanutbutter, vende sig til at det har en anderledes konsistens og og smag end man er vant til.
Jeg fik også virkelig lyst til at bage her i weekenden :) sådan bare lidt til aftensmaden og til fryseren og til til mindre overskudsagtige dage. Jeg bagte også banan-chokolade og nogle blåbær muffins fra Amo's store Bagebog 2, men de var ikke rigtig nogen succes! De smagte fint nok, men blev meget underlige i konsistensen :( øvøv, det værste er næsten at en af yndlingstøserne havde fortalt mig at det var en træls opskrift og jeg baare lige havde glemt det ;) jeg skal virkelig blive bedre til at skrive små noter ind i koge/bage bøgerne! man må kunne købe nogle bitte små post-its et sted.
Chorizo pizza pockets 20 stk.
  • 50 g. gær
  • 3 dl mælk (og evt. creme fraich, yoghurt osv)
  • 3 dl. vand
  • 2 æg
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk olie
  • 40 g. sesam
  • 300 g. grahamsmel
  • 740 g. hvedemel
Tomatsauce (du skal kun bruge halvdelen, jeg brugte resten til cannelloni)
  1. Lun mælken + vandet til det er lillefinger lunt og udrør gæren deri.
  2. Tilsæt æg, sukker, sesam, salt og bland godt.
  3. Ælt de to typer mel i lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem.
  4. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i min. 1 time.
Fyld (du skal kun bruge halvdelen, jeg brugte resten som fyld i canneloni)
  • 450 g. hytteost
  • 2 spsk soltørrede tomater i olie, drænede
  • ½ dl friskrevet parmesan
  • 1 æg
  • salt, peber
  • 1 pk tyndt skåret chorizo
  1. blend det hele, undtagen chorizo, sammen.
Det hele samles:
  1. Ælt dejen igennem og del den i 2 lige store klumper.
  2. Rul den første halvdel meget tyndt ud med en kagerulle og stik cirkler ud med f.eks. et glas. mine var ca. 10 cm.
  3. Tryk cirklerne endnu fladere når du ligger dem på bagepladen. Mine blev lidt for tykke!
  4. Fordel 1-2 tsk. tomatsauce på hver cirkel og herefter en spsk af fyldet.
  5. Læg en skive chorizo på hver cirkel.
  6. Gentag trin 1-2 og lav lågene.
  7. put lågene ovenpå og luk hele vejen rundt med en gaffel. Brug evt. glasset du stak cirklerne ud med til at trykke ned over for at lukke ekstra godt.
  8. Læg evt. frisk mozzarella på toppen eller drys med rever ost.
  9. Bages ved 200 grader i 12-14 min
    Note: de blev ret gode, men nu er jeg også ret glad for chorizo :) og de mætter rigtig godt.
Mig og Daniel skal være sammen med et vennepar på lørdag. Vi skal lave noget mad sammen og jeg har sagt at jeg nok skal lave desserten. men hvad skal jeg dog lave? Jeg har kigget lidt i "byens bedste kager" og valget står pt. mellem hindbærmoussekage m. nøddebund, cheesecake m. passion og fersken og lemon merengue pie :) what's a girl to do?

Lige nu er der dømt sofahygge indtil jeg skal i aftenva i Viborg. Jeg holder øje med den dersens snestorm de siger er på vej, for den har jeg alt andet end lyst til at havne i! om end ikke andet må jeg pakke min dyne og noget nattøj, hvis vi nu skulle sne inde der. Måske skulle jeg også til at finde lidt morgenmad :)