I går var bare en rigtig dejlig dag :) den startede ud med sofa/dyne hygge sammen med Pixi. Hun lå faktisk på dynen det meste af dagen. Det var bare så hyggeligt! Hun havde også haft en hård dag hvor hun havde været på eventyr på gården, rullet sig i mudder, fået et bad, haft besøg inkl. overnatning af en af Daniels venner fra Fyn. Det er hårdt for sådan en lille hund, så hun var godt træt. Ihvertfald imens at jeg var hjemme ;) jeg tror måske hun var ret livlig om aftenen hvor Daniel passede hende og jeg var hjemme hos MissMuffin til endnu en fantastisk madblogger middag. Det gode selskab bestod selvfølgelig af Sabina, Kristine og Camilla :) Camillas lille dreng kom også på lynvisit, så vi lige kunne sige hej til ham (åhrr)
Bitten kunne desværre ikke komme :(
Hun skulle selvfølgelig også have en lille værtindegave. Jeg elsker simpelthen det koncept og jeg bliver også altid selv virkelig glad for en lille gave :) det behøver ikke at være noget særligt, bare sådan en "tak fordi vi må komme" ting. Jeg glemte helt at få billede af herlighederne men det var turkis "krymmel" fra Fru Ronne, et glas (der er sponsoreret af min søde søster) med hjemmelavede mandler med hvid chokolade, lakrids og citron, mit gamle stegetermometer og 750 g brombær fra mine forældres gård :)
Ristede mandler med hvid chokolade, lakrids og citron
- 100 g. mandler
- 200 g. hvid chokolade
- Fintrevet skal af 1 citron
- Raw liquorice powder fra Johan Bülow
1. Rist mandlerne i ovnen ved 180 g. i 7-8 min til de dufter.
2. Lad mandlerne køle helt af.
3. Smelt den hvide chokolade over vandbad og rør citronskal i.
4. Dyp mandlerne i chokoladen en for en og drys med lakridspulver nu du har lavet en 5-6 stykker.
5. Lad den tørre :) den kan godt tage en del timer.
Den fine, fine opdækning med alt det lækre mad og den gode vin
en lækker salat med langtidsbagte tomater, tigerella tomater og hyldeblomst eddike. Vi var også så heldige at få nogle af de flotte stribede tomater med hjem!
Spansk bondekylling med bl.a. chorizo og persille. Åh det var godt!
En sulten Emma ;)
Hele herligheden :) Spansk bondekylling med chorizo og persille, asparageskartofler og salat. I kan deværre ikke se de flotte tallerkner.
Hun havde også bagt et virkeligt lækkert snoet brød med pesto, det var luftigt og svampet med en god pesto smag. mums! Der blev virkelig sørget god tfor os :)
Desserten fik vi ret sent. Måske fordi der blev snakket så meget under hovedretten og vi hyggede os med god vin :) Desserten var virkelig fantastisk! En lun Peach & Berry Cobbler med vanilleis. Øjøjøj...
Det gik lidt vildt for sig med vanilleisen og i kampens hede knækkede håndtaget. Vi nævner ingen navne ;)
Tak for en virkelig hyggelig aften piger. Den var virkelig fantastisk! Jeg glæder mig til næste gang ;)