Det var desværre ikke alle fra Daniels familie på Fyn der havde mulighed for at komme på besøg i går og vi havde derfor også fødselsdagsbesøg i søndags.Og selvfølgelig skal der var kage af en eller anden art!
Det blev til en lækker crumble med de gode æbler fra forældrenes gård, hindbær fra fryseren og lidt rare ting Urtekram har været så søde at sende mig. God timing! Valnødder, vaniljesukker, kanel og rørsukker passede helt perfekt til en efterårskage til fødselsdagkaffen.
Æblecrumble med hindbær & kanel (2 kager)
Fyld:
ca. 16 æbler, uden kernehus
1/2 dl vand
300 g. hindbær, gerne fra frost
1 spsk vaniljesukker
100 g sukker
1. Skær æblerne i tern og kog den møre med vand.
2. Fordel hindbær i to forme/fade på ca 20 cm med høj kant. Drys med sukker og kanel. Fordel herefter æblegrøden hen over.
Crumble:
300 g smør i tern
300 g mel
250 g sukker
220 g havregryn
100 g valnødder, hakket groft
1 1/2 spsk vaniljesukker
1 1/2 - 2 spsk kanel
1. Smulder alle ingredienserne grundigt sammen og fordel det over fyldet. Det skal lige helt ud til kanten.
2. Bag din æblecrumble ved 200 grader i 30-40 min. toppen skal være gylden og sprød.
En ikke særlig fotogen, men utrolig dejlig kage der varmer helt ind i sjælen og ned i tæerne på en kold dag. Selvfølgelig med creme fraiche til ;) Brug æbler, pære, ferskner, hindbær, brombær eller hvad du har lyst til i fyldet. Valnødderne kan selvfølgelig erstattes af andre nødder, men de smager nu så godt.
Urtekram er kommet med et par nye produkter og du har måske allerede set dem i diverse butikker. Nemlig økologsik krymmel med kun to ingredienser på listen. Det er små sprøde flager lavet på frugtsaft og majsstivelse. Det er ikke så kækt og farvestrålende som dit gennemsnitskrymmel, tilgengæld er der heller ikke diverse tilsætnings- og farvestoffer i :) Alle varianterne har en mild sødme og ganske let frugtsmag. De vil med garanti pynte på diverse lagkager og cupcakes!
Den røde variant med granatæble. Den er nog knap så rød som den fremstår på billedet.
Den gule variant med ananas, der er den krymmel der smager mest af frugt. Jeg hilser altid nyt kagegrej og nye produkter velkommen i mit lille hjem, så jeg glæder mig til at prøve det af :)