Det udvikler sig vist til lidt begyndende natteroderi, det her indlæg men nu skal det være! Den stakels jordbærtærte er blevet syltet længe nok. Jeg havde en 12 timers vagt på min mors fødselsdag og fik derfor slet ikke set hende. Det blev kun til et opkald i en "pause", så derfor tænkte jeg at hun nok ville sætte pris på en jordbærkage dagen efter ;) hvem ville ikke det? Min mor eeelsker ihvertfald en god jordbærkage. Tid var der meget meget lidt af, så det blev til snydecreme i form af pulvercreme med ekstra vaniljekorn.
Jordbærkage
Mazarinbund
250 g marcipan
250 g sukker
250 g blødt smør
3 store æg
65 g mel
100 g mørk chokolade 70%
1. Sukker og marcipan æltes sammen og det bløde smør æltes derefter i lidt efter lidt
2. Pisk æggene i et ad gangen.
3. Vend mel i dejen.
4. Smør en tærteform på 28x21x2,5, gerne med løs bund. Jeg brugte sprayfedtstof.
5. bag kagen ved 175 grader i ca 30-35 min til kagen føles let fast og er lysebrun.tjek evt. med en kødnål eller træspyd. Lad kagen køle helt af.
6. Smelt chokoladen og fordel den på kagen. Lad det størkne.
Flødecreme med snyd på:
ca 4 dl kagecreme med vanilje (jeg blander et brev pulver med 3,5-4 dl mælk)
kornene af 1 vailjestang
2-2,5 dl piskefløde
1. Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør dem sammen med kagecremen.
2. Pisk fløden til skum og vend den sammen med den kolde kagecreme.
3. Fordel cremen på kagen. Den kan evt. fyldes i sprøjtepose med en tyl i.
Andet:
Friske jorbær, skyllede, nippede og halverede.
Ribsgele
1. Pynt kagen med halverede jordbær
2. Smelt forsigtigt ribsgeleen og pensel jordbærene med smeltet gele. Gentag evt. hvis du er til det.
Selvom der blev snydt lidt vakte den ihvertfald lykke :) Hjemmekogt creme er selvfølgelig alfa og omega, men i travle tiden er snyd nu meget rart. Der blev også serveret en skål med jordbær ved siden af.
Ikke det perfekte, skarpe stykke jeg havde håbet på, men den smagte så lækkert
Også med et par iskolde Søbogaard med blåbær til! Jeg kunne temmelig godt spise et stykke lige nu, men desværre er de danske jordbær jo på retur igen. Øv hvor er den sæson bare for kort.
25 kommentarer:
Det er da bare en skønhed :-) sød kage til din mor. Uhm Søbogaard det er vildt luksus! Du har fuldstændigt ret, den jordbærsæson var alt for flygtig, øv. Ha en en skøn uge.
Hvor er den bare smuk, Line :) Hun er heldig, din mor!
Uhm, den ser lækker ud! Jeg elsker jordbærkage!
Hvor er den smuk! Får helt mundvandet til at løbe her :-)
Må hellere lige gemme opskriften og se om ikke jeg når at lave en i år - ellers må det blive med "snyde" jordbær aka udenlandske :-))
Den ser aldeles pragtfuld ud - sådan en ville jeg da også gerne have til min fødselsdag (men den ligger i marts, så det er temmelig urealistisk). Uhm!
sikke en lystfuld overdådighed! Åh, jeg skal ha' gæster på torsdag - mon jeg liiige kan nå at lave årets første jordbærtærte? Må lige ha de sidste jordbær med ....
En rigtig flot jordbærkage :) Ser godt nok lækker ud...
Mmmmm... Jordbærkage - det er jo indbegrebet af dansk sommer! Og hvor er den altså bare smuk!
Jeg tyr også til snyd med snyd på, og når man tilsætter lidt ekstra vanille, så synes jeg ikke det er så slemt :)
- Maj :D
Det bliver lige weekendens kage, tak for inspirationen...
Der var altså også fløde i cremen, så det er lidt okay at snyde! :D
Monstercircus: hun blev også vældig glad :) ja vi vil have flere jordbær!
Pernille: tusind tak :D den blev ret fin
MissMuffin: Jordbærkage er også bare så godt!
Maria: taak :) mon ikke du kan nå at klemme en bette kage ind inden sæsonen er helt væk
Piske: Aldeles pragtfuld rammer faktisk ret præcist ;) haha ja jordbær i marts er vist utopi
Tante sød: Mon ikke du kan ;) jeg ramte vist også både første og sidste med denne her
The joy: tak skal du have :D
Maj: tusind mange tak maj :) jeg er også lidt stolt af den. Jeg synes faktisk også at det er helt fint når bare lige det får en vaniljestang
Susanne: fantastisk :) det var så lidt.
Louise: nemlig ;)
Ser rigtig lækker ud, hvor mange er der ca til ?
Mvh Heidi
Anonym: åh bumbum.. det er svært at sige, men måske 8 store stykker? :)
Hej, jeg er midt i at bage den, og har lavet bunden. er der en fejl med mængden af smør ? den er meget våd og smager meget af smør. mon det er fordi den ikke har været i køleskabet endnu ? er lidt bekymret for om jeg har puttet for meget i ..
VH Marie
Har lavet den - i dobbelt portion. Den var flot, smagte vidunderligt og var faktisk ret nem at lave :-)
Jeg vil bare sige tak for en god opskrift. Havde lavet den til nogle gæster og der var ikke en krumme tilbage bagefter (desværre)
Marie: jeg håber at det løste sig? :)
Anonym: Dejligt at du kunne lide den :) den er nemlig ret nem at lave
SandraD: haha jeg kender godt det med at der, desværre, ikke ikke er flere rester :)
Hej!
Jamen altså.. Nu er din dejlige jordbærtærte så også nået til Norge. Vi holdt ferie med min søn's svigerfamilie og de var helt vilde med den.. Så har linket til din blog på min facebook profil. Håber det er ok?!
Tak for en gemme opskrift :-D
tak for en dejlig opskrift. Jeg har bagt bundene, de smager rigtig godt, nu har jeg blandet creme og flødeskum, men syntes det er tyndt, kan jeg gøre noget for at få den lidt tykkere, det løber af. Mvh Dorthe
Hej Line- tusind tak for en super skøn blog.
Hvilen sprøjtepose og tyl bruger du til denne jordbærkage?
Jeg vil lave kagen til min datters fødselsdag, hun elsker nemlig jordbær!
Hej sikke en skøn kage tænker jeg vil lave den til min søns 30 års fødselsdag . 2 spørgsmål ! Hvor mange stykker vil du mene der er i en form 28 x21 x 2.5 ?
Ribsgele kan det købes færdigt og hvor ? De bedste hilsner maibritt møller
Hej sikke en skøn kage tænker jeg vil lave den til min søns 30 års fødselsdag . 2 spørgsmål ! Hvor mange stykker vil du mene der er i en form 28 x21 x 2.5 ?
Ribsgele kan det købes færdigt og hvor ? De bedste hilsner maibritt møller
Elsker denne opskrift på jordbærkage. Bruger den hvert år til min søns fødselsdag her i juni. Tusind tak :-) Mvh, Kristina
Hvor mange personer er jordbærkagen til? Jeg skal nemlig lave kage til 30 pers. Er der slet ikke flødeskum i? Troede bare at cremen var blandet med flødeskum :-)
Hold da op en dejlig kage. Kan jeg bruge springform på 28 cm i diameter, eller er den for lille?? Har svært ved at finde ud af dette. Håber du vil svare. Kærligst Bittenliz
Send en kommentar